:Længde: 8,5-9,5 mm. Kroppen er mørkt bronzefarvet, på dækvingerne med violette øjepletter, mens benene og følehornene er sorte med grønt, blåt eller violet metalskær.
Hovedet og pronotum er temmeligt tæt punkterede. Pronotum er mindst så bredt som hovedet og har flere dybe gruber omkring midten. Pronotums sider er kraftigt buede og har brede rande, baghjørnerne er skarpe. Dækvingerne er tæt punkterede og har mellem øjepletterne en række ophøjede blanke felter.
:Arten kan især forveksles med Kobberfarvet Øjenløber (Elaphrus cupreus), som er langt mere almindelig. Den adskilles ved at have delvist rødgule skinneben. Desuden har den smallere pronotum med svagere buede sider, smallere siderande samt mindre dybe gruber og dækvingerne er mellem øjepletterne og de blanke partier mere spredt punkterede.
Grøn Øjenløber (Elaphrus riparius) adskilles normalt let ved den grønlige farve. Desuden har den delvist rødgule skinneben og tættere punktur på dækvingerne, hvilket får oversiden til at fremstå mere mat.
Grubeløber (Blethisa multipunctata) kan måske ligne ved første øjekast, men på grund af manglen af violette øjepletter, anderledes formet pronotum uden gruber mm. bør den ikke kunne forveksles.
Udbredelse
:Arten er sjælden i Danmark og kun kendt fra ca. 7 lokaliteter efter 1960. I nyere tid er den kendt fra Nordvestjylland, Nordjylland, Nordvestsjælland og Lolland-Falster.
Hvornår ses den?
:Den er mest talrig i forsommeren, men kan findes hele året. I vinterhalvåret kan den findes i opskyl efter højvande.
Tidsmæssig fordeling
af Sortbenet Øjenløber baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
