:Længde: 9-12 mm. En mellemstor løbebille, som umiddelbart giver et smalt og strømlinet indtryk. Farven er meget mørkt brun, men benene fremstår tydeligt rødlige. Torpedoløbere har alle tandede kløer på fødderne (se pile). Smal torpedoløber udmærker sig ved at have et par punktformede fordybninger på tredje dækvingeinterval (se pile), ligesom baghjørnerne på pronotum er retvinklede, og pronotum bredest foran midten (se pil).
:Farven kan variere en smule, men arten er ellers let genkendelig.
Forveksling
:Nogle rødbenede arter af Harpalus og Amara kan muligvis snyde den uøvede, men torpedoløbere er lidt flade, elegante og langbenede biller, ligesom kløernes tænder altid er et stensikkert kendetegn.
Ofte vil det kun være Stor torpedoløber, (Calathus fuscipes), man skal passe på. Den er imidlertid væsentligt større (specielt længere) og har endvidere punkter også på 5. dækvingeinterval. Det kan normalt ses i felten.
En farlig forvekslingsmulighed er den sjældne Calathus ambiguus, som dog kan kendes på, at pronotum er bredest et lille stykke nede på den bageste halvdel. Hos Smal torpedoløber findes det bredeste punkt noget foran midten (se pil).
Udbredelse
:Smal torpedoløber findes over hele landet og er mange steder særdeles talrig.
Hvornår ses den?
:Arten ses i princippet året igennem, idet en del dyr overvintrer som voksne.
Tidsmæssig fordeling
af Smal Torpedoløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Smal torpedoløber er en af de arter, som kan blive flere år gammel. Efter reproduktion i sensommeren overvintrer en del således som adulte, især under store sten, og de kan således reproducere sig igen året efter.
Smal torpedoløber er et rovdyr, som lever af alt, den kan overmande: springhaler, mider, myrer, bladlus m.v.
Levested
:Smal torpedoløber er en art, som man primært finder på tørre, lysåbne levesteder såsom overdrev, heder og klitter. Der må gerne være partier med bart sand imellem, og derfor kan den faktisk også findes i agerland. Det er mit indtryk, at arten er væsentligt sjældnere og lokalt udbredt end Stor torpedoløber, som man nærmest finder overalt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
