:Længde: 15-22 mm. En stor og karakteristisk rovbille der er kendetegnet ved den sorte krop med et bredt gråt tværbælte over dækvingerne.
Benene og følehornene er sorte. Hoved og pronotum er overvejende blanke, kun med behåring ved tindingen, halsen og pronotums siderande. Hos hannen er hovedet normalt lidt bredere end pronotum, hos hunnen så bredt som pronotum. Dækvingerne har hver ca. 4 små sorthårede pletter i de grå tværbånd. Siderne af 3. og 4. fri rygled er tæt gråt behårede.
:Den findes ved ådsler, gødning og rådnende plantedele, hvor både larven og det voksne dyr lever af tovinge-larver.
Levested
:Det er en god flyver der tiltrækkes af lugten af forrådnelse. Den findes derfor de steder hvor der er føde til den, det kan både være i byer og i naturen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.