:Den kan især forveksles med den her i landet nyindvandrede Lille humlebille (Trichius rosaceus), som dog gennemsnitligt er noget mindre, og hvis dækvinger ved roden omkring scutellum normalt er gule, mens de på dette sted er sorte hos Stor humlebille. Desuden har Stor humlebille en tand på ydersiden af mellemskinnebenet, som Lille humlebille mangler.
Udbredelse
:Den har hidtil ikke været anset for hjemmehørende her i landet, men er dog af og til blevet fundet enkeltvis, formentlig indslæbt eller flyvende hertil fra Sverige, hvor den er udbredt, idet den er en relativt nordlig art, som går langt op i Skandinavien. Da der i de senere år er gjort flere fund på velegnede biotoper, kan det dog ikke udelukkes, at der muligvis har været og muligvis stadig gives lokale populationer af arten her i landet.
Hvornår ses den?
:Den ses især i juli-august, hvor imago er aktiv.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Humlebille baseret på Naturbasens observationer:
:Imago er især aktiv i juli og august, hvor den ofte søger til blomster. Larven er normalt mindst 2 år om sin udvikling, der foregår i trøsket træ, især birk, el og eg.
Levested
:Den findes overvejende i skovområder, sydpå især som en bjergart.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
