Oversiden er mere eller mindre ensfarvet gulbrun, hovedet er ikke væsentligt mørkere end pronotum. Benene og følehornene er rødgule, sidstnævnte er mørkere mod spidsen.
Hovedet har på panden et punktøje på hver side af midten, og foran dette et skråt udadrettet indtryk.
Pronotum er mindst 1,75 gange så bredt som langt. Forranden er svagt tvebugtet, forhjørnerne rækker ikke tydeligt længere frem end forrandens midte. Siderne er bagtil indbuede med skarpe, næsten retvinklede baghjørner.
Pronotum og dækvingerne har ret tæt og kraftig punktur. Dækvingerne er ca. så lange som tilsammen brede og tydeligt udvidede bagud.
:Forveksles ofte med Anthobium atrocephalum. Den adskilles ved at have mørkere hoved og ved at pronotum ikke har lige så tydeligt indbuede sider bagtil med mere afrundede og stumpvinklede baghjørner. Derudover er dækvingerne smallere (ikke lige så tydeligt udvidede bagud) og derfor lidt længere end tilsammen brede.
Olophrum assimile (længde: 3,5-4,0 mm) ligner meget og har lignende farvetegning. Den adskilles ved at hovedet ikke er lige så tydeligt indsnøret bagtil og ved at mange det skråt udadrettede indtryk foran pandens punktøjne. Desuden er pronotums baghjørner mere afrundede og stumpvinklede.
Den meget sjældne Anthobium fusculum ligner også, men har både mørkt hoved og pronotum, sidstnævnte højst med lysere sider. Pronotum er kun ca. 1,5 gange så bredt som langt og derudover er den mindre (ca. 2,4-2,6 mm).
Eusphalerum torquatum ligner lidt, men har mørk bagkrop.
Udbredelse
:Kan findes året rundt.
Hvornår ses den?
:Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Tidsmæssig fordeling
af Anthobium unicolor baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
