:Længde: 3-5,5 mm. Kroppen er oval og noget hvælvet. Følehornene er rødgule. Benene er hos hunnen helt eller overvejende mørke, hos hannen er ofte kun forlårenes yderside mørk. Hovedet er bagtil sort, fortil hvidgult. I det hvidgule parti mod mundskjoldet er der hos hunnen ofte to aflange pletter, der kan være sammenflydende. Den hvidgule aftegning danner ikke et trekantet indsnit mellem øjnene. Pronotum er sort med hvide for- og siderande. Pronotum har i det sorte parti i det mindste en hvid plet på hver side af midten. Ofte er denne plet og en hvid midtlinje sammenhængende med den hvide forrand. Dækvingerne er orange med 7, 9 eller 13 pletter. Sjældent kan pletterne helt mangle.
:Den kan forveksles med Syvprikket Mariehøne (Hippodamia septemmaculata), som let adskilles ved aldrig at have hvide pletter i pronotums sorte midtparti. Desuden er den større (5,5-7 mm).
Trettenplettet Mariehøne (Hippodamia tredecimpunctata) kan også forveksles, men den adskilles ved at pronotums siderande er meget bredere end forranden. I siderandens lyse parti er der en sort plet, som ofte er sammenhængende med det sorte midtparti. Den har i øvrigt aldrig en hvid plet i det sorte midtparti.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele. I Nordvestjylland er den dog ikke fundet efter 1960.
Hvornår ses den?
:Maj-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Adonis Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
