:Længde: 3,5-4 mm. Hovedet og pronotum er sorte med mørkt metalskær. Dækvingerne er brungult og mørkt spættede. Benene er gullige og følehornene er brunlige med gullig rod.
Hovedet og pronotum er matte som følge af tydelig mikroskulptur. Pandefurene er i hvert fald bagtil ikke eller kun svagt konvergerende fremefter (se figur 32, b (side 80) her: www.biodiversitylibrary.org...1up ). Pronotum er 1/3 bredere end langt, bagtil tydeligt tilsmalnet.
:Kan minde lidt om Forskelligfarvet glansløber (Bembidion articulatum) som dog let adskilles ved at have meget smallere og anderledes formet pronotum, lidt anderledes farvetegning på dækvingerne og i større udstrækning lys følehornsrod.
Se artsbeskrivelse af arten her: www.naturbasen.dk/art?id=9126
Den meget sjældne Otteplettet Glansløber (Bembidion octomaculatum) ligner en del. Den kan dog let adskilles ved at hovedet og pronotum er helt blanke pga. manglende mikroskulptur, ved at bagkroppen er kortere og ved at pandefurene er tydeligt konvergerende fremefter (se figur 32, a på det først angivne link under Kendetegn). Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4801
Bembidion semipunctatum (meget sjælden tilflyver, som kun er fundet på Bornholm) og Gulspættet glansløber (Bembidion varium) kan ligne, men de har bredere pronotum, som er svagere tilsmalnet bagtil og normalt mørkere ben. Derudover er pandefurene meget mere utydelige, sammenlign f.eks. med varium her: danbiller.dk/beetle/4815 .
Dyndglansløber (Bembidion dentellum) har meget lignende pronotumform, men kan blandt andet kendes på de mørkere ben. Derudover er den noget større (5,1-6 mm). Den er meget sjælden i DK. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4778
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle landsdele men er tilsyneladende mest almindelig i de sydlige egne.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Gulspraglet Glansløber baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er tilknyttet fugtig bund. Den findes oftest strandnært, f.eks. på strandenge, men den kan også findes inde i landet, f.eks. ved bredden af søer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
