:Længde: 4,5-5,8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Følehornene og benene er rødbrune med mørkere lår. Benene har normalt lysebrun skælklædning, lårene er tandede. Kroppen har opstående børster, der især er tydelige på dækvingerne og er noget spættet med skiftevis lysebrun og mørkebrun skælklædning. Snuden er ca. så lang som bred, øjnene er flade og dækvingerne har svage punkstriber samt helt afrundede skuldre.
:Kan overfladisk ligne Strophosoma capitatum, som dog let adskilles ved at have stærkt hvælvede øjne og generelt anderledes formet hoved samt meget kortere dækvingebørster.
Den mindre Kløverbladrandbille (Sitona hispidulus) har også opstående børster og flade øjne, men den har en væsentligt anderledes kropsform med blandt andet mere parallelsidede dækvinger. Den bør derfor ikke kunne forveksles.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:De fleste danske observationer er gjort marts-november, især maj-september
Tidsmæssig fordeling
af Sciaphilus asperatus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten lever på en lang række lavere buske og andre planter. Den formerer sig formentlig partenogenetisk i Danmark. I hvert fald en del af dyrene overvintrer som voksne
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
