Figur 1. Øverst pronotums forhjørner, som hos Nakkehornet møggraver( O. nuchicornis) (venstre) er afrundede, mens de hos Stumphornet møggraver og Lille møggraver (O. similis) er udadvendte. Penis ses nederst - den er artskarakteristisk jvf. Danmarks Fauna 64, Biller XX (tillægsbindet)
:Længde: 7-9 mm. En meget kraftigt bygget bille med spatelformet hoved, sort (men metallisk glinsende) og stærkt punkteret pronotum og brune dækvinger med sorte plamager. Hunnens hoved har to brede og ganske kraftige tværlister, mens hannens bageste tværliste er trukket bagud til et horn. Pronotums forhjørner er udadrettede.
:Der er to farlige forvekslingsmuligheder. Nakkehornet møggraver (Onthophagus nuchicornis) er dog let i luppen, idet pronotums forhjørner er helt afrundede. Lille møggraver (Onthophagus similis) er noget rigtig juks - tværlisterne på hovedet er smallere (halvdelen af hovedbredden i forhold til Stumphornet møggravers to tredjedele - men svært at se i luppen, synes jeg).
Udbredelse
:Arten har været i nogen tilbagegang og ses nu ganske lokalt på gode overdrev. På Bornholm, det østlige Sjælland samt i Syd- og Nordvestjylland anses den for sjælden eller forsvundet. Arten er i kraftig tilbagegang i resten af Skandinavien.
Hvornår ses den?
:Stumphornet møggraver ses fra marts til oktober, flest i sommermånederne.
Tidsmæssig fordeling
af Stumphornet Møggraver baseret på Naturbasens observationer:
:Møggraveres ynglebiologi er ganske avanceret. Billerne er nogle af de første, som koloniserer nylagt gødning, og da de er særdeles lyssky, graver de sig straks dybt ned i gødningskagen. Hvis kagen findes velegnet til yngel, graver hunnen sig ned i jorden herunder. Hunnerne udgraver nu 20-30 cm dybe, forgrenede gangsystemer under gødningen. Hannen holder sig oppe i nærheden af gødningskagen, hvor han hjælper med bortskaffelse af overskydende jord, ligesom han fra centrum af kagen pakker gødningskugler sammen, som han transporterer ned til hunnen. For enden af de enkelte gange anbringer hunnen en stor gødningsbolle, hvori hun lægger et æg. Møggravere yngler primært i sandet jord, og for at undgå, at gangene falder sammen, bliver de ofte tapetseret med gennemtygget gødning.
Larven er af den klassiske torbisttype medisterpølse-formet, hvidlig og med et brunligt hoved. De spiser gødningsbollen indefra, og når ressourcen er opbrugt, finder forpupningen sted.
Levested
:Arten findes primært i kogødning, helst af den økologiske slags.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
