:Længde: 5-7 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grønt skælklædt. Benene og følehornene er rødgule, sidstnævnte med sort kølle.
Lårene er utandede. Følehornene er indledede på snudens side og er lange og slanke, 2. svøbeled er lidt længere end 1. Snuden er længere end bred, indsnævret foran øjnene og bredest ved spidsen. Øjnene er store og kun svagt hvælvede, afstanden mellem dem er højst så stor som øjets bredde. Dækvingerne har ikke opstående behåring.
:Undertiden er kroppens skælklædning mere eller mindre blå. Lårene kan i øvrigt have en meget fin og utydelig tand.
Forveksling
:De øvrige af slægtens grønne arter har meget mindre og mere hvælvede øjne, som er placeret tydeligt længere fra hinanden. Det samme gælder i øvrigt Phyllobius virideaeris. De bør derfor ikke kunne forveksles.
Bøgeløvsnudebille (Phyllobius argentatus) kan ligne, men den har kraftigt tandede lår, opstående dækvingebehåring og helt lyse følehorn.
Udbredelse
:Arten er kendt fra det meste af landet, men er dog sjælden eller manglende i store dele af det vestlige og nordlige Jylland. Arten er under udbredelse i Danmark.
Hvornår ses den?
:Maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Polydrusus formosus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
