:Længde: 2,3-2,8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen.
Kroppen er brunlig, snuden er ofte mørkere. Oversiden har et pulver- eller filtagtigt skællag, som er brungult og hvidt (kun hvidt på dækvingerne). Derudover har oversiden opstående børster, som på dækvingerne er hvide. Pronotum har langs midten og hver side et længdebånd med gule eller hvide skæl. Undersiden er ret tæt, hvidt skælklædt. Benene og følehornene er gulbrune eller rødbrune.
Oversidens skæl er smalle, også mellem øjnene. Snuden er noget krummet og har længdekøle, som når ud til spidsen, mellem disse med kraftig punktur fra roden til langt over midten. Snuden er hos hannen ca. så lang som hovedet og pronotum tilsammen, hos hunnen noget længere end disse tilsammen. Følehornene er hos hannen indleddede langt foran snudens midte, hos hunnen lidt foran snudens midte.
Pronotum har meget svagt rundede sider, kraftig og tæt punktur samt noget opadbøjet forrand. Sideknuder mangler.
Dækvingernes striber er kraftige. Stribemellemrummene er noget bredere end striberne, bagtil med tydelige knuder.
Følehornssvøben (leddene mellem skaftet og køllen) er 6-leddet. Lårene har på undersiden en fin tand. Hos hannen har hvert skinneben en spidstorn, som mangler hos hunnen.
:Slægten er ret karakteristisk (se dog evt. Coeliodes). Forveksling vil derfor normalt kun ske med slægtens to andre arter.
Trichosirocalus barnevillei adskilles ved at have store brede, ovale, hvide skæl mellem øjnene og ved at dækvingernes knuder bagtil er finere. Derudover er skællene i pronotums længdebånd mere hvide og bredere. Den lever på arter i Kurvblomstfamilien, primært Almindelig Røllike. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/7855
Den sjældne Trichosirocalus thalhammeri ligner mest, men adskilles ved at dækvingerne har nedliggende hvide og mørke skæl og hår, som mangler hos T. troglodytes. Derudover er følehornene hos begge køn indleddede længere tilbage på snuden, hos hannen på midten, hos hunnen lidt bag midten. Se evt. s 21 i følgende artikel for flere adskillelseskarakterer: danbif.dk...hansen__m.___v._mahler__1985.pdf . Arten lever kystnært på steder med saltpåvirkning. Værtsplanterne er Strand-Vejbred og Fliget Vejbred. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/7856
Udbredelse
:Arten er almindelig overalt i landet.
Hvornår ses den?
:Arten kan findes året rundt, men især maj-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Trichosirocalus troglodytes baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten lever på Lancet-Vejbred. Larven lever i den nederste del af stænglen. Forpupningen finder sted i jorden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
