Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen

Atlas

: Mørk Damløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5,3-6 mm. Hovedet og pronotum er sorte, sidstnævnte med gule siderande og baghjørner. Dækvingerne er normalt rødbrune eller gulbrune fortil, langs sømmen og langs siderne, mens den øvrige del er sort. Følehornene er brunsorte med rødgul rod. Benene er rødgule, ofte med mørkere fødder og skinnebensspidser.

Pronotum er bagtil lidt tilsmalnet, siderne er rundede og baghjørnerne er bredt afrundede. Dækvingernes striber er ret kraftige.

Mørk Damløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kasper Bertelsen

Variation

: Dækvingernes farvetegning varierer. Undertiden er det sorte parti mere udbredt, så kun de yderste siderande er lysere.

Forveksling

: Skulderplettet Sumpløber (Badister sodalis) og Storhovedet Sumpløber (Badister dorsiger) kan ligne, men de har kraftigere tilsmalnet pronotum bagtil og lidt tydeligere afsatte pronotumbaghjørner. Desuden er deres gullige skulderplet skarpere afgrænset end hos Mørk Damløber. Skulderplettet Sumpløber kan yderligere kendes på den mindre størrelse (3,5-4,8 mm) og Storhovedet Sumpløber kan yderligere kendes på at pronotum er tydeligt bredere end langt samt ved at hovedet kun er meget lidt smallere end pronotum.

Måske vil Uvinget Torpedoløber (Calathus micropterus) også kunne forveksles, men den adskilles ved at have helt gullige følehorn, bredere pronotum med mere rundede sider og helt sorte dækvinger.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Mørk Damløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært om foråret samt forsommeren og igen omkring september når den nye generation kommer frem.

Tidsmæssig fordeling

af Mørk Damløber baseret på Naturbasens observationer:
Mørk Damløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk Damløber - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er tilknyttet fugtigt og leret eller slamholdig bund, gerne med rig vegetation. Den overvintrer som voksen. Den nye generation fremkommer i september

Levested

: Bredder af søer, vandhuller, åer og.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: