:Længde: 9-12 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er sort, men ret tæt beklædt med brunlige, aflange skæl. Benene og følehornene er sorte.
Snuden er noget længere end bred og udvidet mod spidsen, på midten med en længdekøl. Pronotum er vortet. Dækvingerne er jævnt kornede uden opstående børster, tydelige striber mangler.
2. svøbeled (dvs. 3. følehornsled når skaftet medregnes) er meget længere end 1. svøbeled. Lårene har hver en svag tand, baglårenes tand er normalt utydelig. Forskinnebenenes spids er kraftigt udvidet på ydersiden.
:Otiorhynchus raucus har tættere skælklædning på dækvingerne, utandede lår og forholdsvist større pronotum. Derudover er den mindre.
Væksthussnudebille (Otiorhynchus sulcatus) og Otiorhynchus tristis er mere sorte med behåring i stedet for skælklædning. Desuden har de tydelige dækvingestriber.
Barkøresnudebille (Otiorhynchus singularis) er mindre med lysere ben, tættere skælklædning, smallere form og opstående børster på dækvingerne.
Barynotus, Tropiphorus og Liophloeus tessulatus forveksles ind i mellem, men de adskiller sig på mange punkter. Alle har meget kortere følehornsskaft og -svøbe og mere eller mindre tydelige punktstriber eller punktrækker på dækvingerne. Ingen af arterne har kornede dækvinger.
Udbredelse
:Arten er almindelig i det meste af landet, men er aldrig fundet i Nordvestjylland.
Hvornår ses den?
:Primært maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Lucerneøresnudebille baseret på Naturbasens observationer:
:Den findes på tørre lokaliteter, hvor den lever på forskellige urter, f.eks. lucerne og kløver. Larven lever af planternes rødder. Overvintringen finder sted i larvestadiet.
Den formerer sig partenogenetisk og kan, ligesom slægtens andre arter, ikke flyve eftersom flyvevinger mangler.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
