:Længde: Ca. 3-4,5 mm. Kroppen er sort. Benene er rødbrunlige med mørkere knæ og ofte også skinneben. Følehornene er sorte.
Forkroppen er kraftigt og tæt punkteret. Hovedet er ca. så bredt som dækvingerne. Pronotum er ca. så bredt som langt. Dækvingerne er langs sømmen en anelse kortere end pronotum. Bagkroppen er ret kraftigt samt tæt punkteret og har ukantede sider, med undtagelse af første bagkropsled, som har en fin sidekant. 4. fodled er kort tvelappet og en anelse bredere end 2. og 3. fodled. 1. fodled er højst så langt som kloledet. Bagfødderne er meget kortere end bagskinnebenene.
:Der er en del arter, som ligner ved første øjekast, men mange af disse adskilles ved at have tydelige kanter på bagkroppen. Dette er gældende for eksempelvis Stenus humilis.
Når først man har bemærket den ukantede bagkrop, så vil Stenus latifrons, nigritulus og fulvicornis være de eneste nævneværdige forvekslingsmuligheder.
Stenus latifrons har også rødbrunlige ben og er klart den største forvekslingsmulighed. Den adskilles ved at 4. fodled er dybere tvelappet og tydeligt bredere end 2. fodled. Desuden er følehornene lidt lysere end hos brunnipes og kroppen er finere punkteret.
Stenus fulvicornis har ligeledes rødbrunlige ben, men den adskilles let ved at følehornene er overvejende gule med sort 1. og 2. led.
Stenus nigritulus adskilles ved at have fuldstændigt sorte ben. Desuden er den kraftigere med blandt andet bredere dækvinger, som langs sømmen er tydeligt længere end pronotum. Oversiden har tydeligere hvidlig behåring end hos brunnipes.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Arten kan findes året rundt, men den er noget fåtallig i højsommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Stenus brunnipes baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
