Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carsten Bjerre
    Foto: Carsten Bjerre
  • Fotograf: Steffen Juhl Benkjer
    Foto: Steffen Juhl Benkjer
  • Fotograf: Karin Lykke Skov
    Foto: Karin Lykke Skov

Atlas

: Coloradobille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde omkring 10 mm. Hvælvet kropsform. Dækvingerne er stærkt gule med mørkebrune striber løbende fra pronotum og ned langs dækvingerne. Pronotum varierer imellem gul over imod rød med mørkebrune pletter. Undersiden samt benene er samme farve som pronotum, ligledes med spredte sorte pletter. Han og hun er ens.

Larverne beskrives bedst som små tykke (sammentrykt forfra/bagtil) og med en farve der varierer fra næsten helt klar med en rødlig/gullig glans til stærkt rød. Langs siderne findes der to rækker af sorte pletter. En sort kant langs bagsiden af pronotum er også synlig. Selve hovedet og benene er sorte.

Larverne vokser fra 1,5-2 mm. ved klækning til omkring 11-12 mm. før forpupning.

Æggene varierer fra en gullig/klar farve til en rød. De er aflange og lægges i opretstående klaser af 20-40 styk på undersiden af planter i natskykkefamilien. Ofte på kartoffelplanter.

Æggene er omtrent 1,5 mm. lange.

Det menes, at de kraftige farver hos både voksne individer og larver benyttes til, at advare potentielle predatorer om billens/larvens ubehagelige smag og giftighed.

Det er dog påvist, at Bufo americanus en hjemmehørende Amerikansk tudse art ikke ændrer prædations adfærd grundet de kraftige farver på bilens dækvinger (G. Boiteau & P. C. McCarthy 2010).

Coloradobille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Flemming Petersen

Variation

: Arten kan variere en smule i grundfarverne, alt efter hvilken population der er tale om.

Forveksling

: Kan i Nordamerika forveksles med falsk kartoffel bille - Leptinotarsa juncta.

I Danmark kan den forveksles med flere mariehønearter der dog alle har en markant anderledes kropsform samt mønstring af dækvingerne.

Udbredelse

: Arten er sjælden i Danmark og observeres generelt oftest i de sydligste egne. Efterhånden som temperaturen stiger, grundet global opvarmning, kan det forventes, at arten udbreder sine levesteder imod nord og den kan derfor gå hen og blive ganske almindelig i Danmark fremover.

Arten er almindelig i næsten hele Europa hvortil den formentligt blev indført første gang i 1920erne til Bordeaux regionen i Frankrig og senere blev udbredt igennem amerikanske militærbaser i årene omkring anden verdenskrig. Kun skandinavien og de bristiske øer er mere eller mindre helt urørte af billens tilstedeværelse den dag idag.

Også store dele af Rusland og Asien er ramt af billens hærgen, der formentligt er blevet spredt med kartoffelmarkerne, langs dennes klimagradient.

I Nordamerika er arten oprindeligt fra Mexico og det sydvestlige USA, men den har spredt sig over næsten hele USA sammen med udbredelsen af kartoffelmarker.

Coloradobille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan træffes lettest imellem Maj og September.

Arten bryder frem fra diapause ved jordbundstemperaturer på >10 grader celsius og graver sig ned igen om efteråret når dagslængden mindskes og temperaturen falder.

Tidsmæssig fordeling

af Coloradobille baseret på Naturbasens observationer:
Coloradobille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Coloradobille - månedlig fordeling

Biologi

: Coloradobillen kan producere flere kuld over en enkelt sæson (sommer) og har fakultativ diapause, altså kan den i varme områder undlade, at gå i hi om vinteren og i kolde områder kan den om nødvendigt grave sig ned for, at overvintre.

Der er tilfælde hvor biller overvintrer i både 2 og 3 år under jorden før de bryder ud af diapausen. Det mest almindelige er dog, at billerne ikke overvintrer mere end én enkelt vinter hvorefter de kommer frem for, at formere sig.

Ofte graver billerne (både hanner og hunner) sig frem fra vinter diapause på næsten samme tid (indenfor 1-2 dage) og der kan således observeres en masse fremkomst i nogle områder.

Ved en luft temperatur over 15 grader celsius igangsættes flyvning hos voksne individer og arten kan nu kolonisere nye områder langt væk. Spredning ved hjælp af flyvning er mere markant ved højere temperaturer. Udover luft temperatur har vindretning samt hastighed også en stor effekt på spredningshastigheden for Coloradobillen.

Hunner kan tiltrække hanner ved, at udskille et hormon der kan opfanges på længere afstande. Også hanner kan udskille et hormon der kan tiltrække hunner, det kan dog også tiltrække andre hanner.

En enkelt hun kan befrugtes af flere hanner og lægger op til 2000 æg på forskelige værtsplanter. I forbindelse med æglægningen benytter hunnen en type flyvning i lav højde med skiftende retning således, at et større områder kan dækkes.

Æggene afsættes på undersiden af værtsplanten (planter i natskykkefamilien) i klaser på 20-40 styk. Her udvikles æggene i løbet af 4-12 dage hvorefter de klækkes og larverne straks søger føde.

Larverne holder til på værtsplanten hvor de færdigudvikles og er klar til forpupning i løbet af 14-56 dage (afhængig af temperatur og fødetilgængelighed). I forbindelse med forpupningen graver larverne sig ned i 5-12 centimeters dybde i nærheden af værtsplanten. I løbet af 10-20 dage er billen færdigudviklet.

Generationstiden varierer voldsomt på baggrund af temperaturen. Således kan der i varme områder udvikles 4 generationer på en enkelt sommer, imens der i koldere områder kun kan nå, at forløbe én enkelt fuld generations cyklus.

Områder med vedplanter eller ukultiverede lysåbne arealer foretrækkes til vinterhi. I forbindelse med overvintring graver billerne sig ned i 20-40 centimeters dybde.

Coloradobillen er kendt for, at være meget modstandsdygtig overfor kemisk bekæmpelse, herunder; pyrethroider, carbamate, organophosphater, DDT and lindane (Forgash, A. J. 1985).

Coloradobillen har også vist sig, at have en imponerende evne til, at tilpasse sig genmodificerede afgrøder, herunder afgrøder med protease inhibitorer (C. J. Bolter, M. A. Jongsma, 1995 & C. Cloutier et al., 2000).

Således er Coloradobillen blevet en pest i store dele af dennes udbredelsesområde.

Levested

: Arten træffes primært på planter i natskyggefamilien. Ofte findes den på undersiden af bladene hvor den undgår udtørring i løbet af dagen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
G. Boiteau & P. C. McCarthy, Canadian Journal og Zoology, 2010

Is there a role for stripes of adults and colour of larvae in determining the avoidance of the Colorado potato beetle by the American toad?

Wikipedia

Andrei Alyokhin, Global Science Books, 2009

Colerado Potato Beetle Management on Potatoes: Current Challanges and Future Prospects

CABI and EPPO, Data Sheets on Quarantine Pests

Leptinotarsa decemlineata

Forgash, A. J., Research Bulletin, MassachusettsAgricultural Experiment Station, 1985

Insecticide resistance in the Colorado potato beetle.

C. J. Bolter, M. A. Jongsma, Journal of Insect Physiology, 1995

Colorado potato beetles (Leptinotarsa decemlineata) adapt to proteinase inhibitors induced in potato leaves by methyl jasmonate

C. Cloutier, C. Jean, M. Fournier, S. Yelle and D. Michaud, Archives of Insect Biochemistry and Physiology, 2000

Adult Colorado potato beetles, Leptinotarsa decemlineata compensate for nutritional stress on oryzacystatin I-transgenic potato plants by hypertrophic behavior and over-production of insensitive proteases

De senest indberettede arter i Naturbasen: