:Længde 20-32 mm, og dermed en af landets største træbukke. Farven varierer fra kobber over nuancer af violet til skinnende grøn, altid med et stærkt metalskær. Arten er langstrakt og lettere affladet og elegant bygget med kort pronotum med stumpe sidetorne, aflange slanke dækvinger, lange ben og lange, slanke antenner. Navnet hentyder til, at dyret kan udskille en væske fra kirtler i den bagerste del af forbrystet, der kan minde om duften af moskus eller rosenolie, på samme måde som hos sort bøgebuk (Cerambyx scopoli). Han og hun minder morfologisk om hinanden, dog er hunner lidt kraftigere bygget med proportionelt større bagkrop. Det letteste kendetegn er antennernes længde, der hos hunnen er lig med eller kortere end kropslængden men længere end kropslængden hos hannen.
:Morfologisk er arten konservativ, men der er stor variation i farven.
Forveksling
:Artens størrelse og udseende gør den umulig at forveksle med nogen anden dansk art.
Udbredelse
:Arten blev tidligere regnet for ret sjælden herhjemme, men har efter alt at dømme bredt sig i de seneste årtier, og er almindelig og udbredt i det østlige Jylland og på Øerne, men er mere sparsom i Vest- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:De voksne biller er fremme i juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Moskusbuk baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler udelukkende i piletræer, især seljepil (Salix caprea), men den kendes også fra gråpil (S. cinerea) og skør pil (S. fragilis). Den yngler primært i levende ved, men også døde træer angribes. Arten synes at have en forkærlighed for levende men svækkede piletræer, og ses derfor hyppigt i træer, der allerede er angrebet af den store sommerfugl pileborerens (Cossus cossus) larve, populært kaldet rødorm. Det er blevet observeret, at hanner kan kæmpe om hunner ved, at sparke med benene. Parringen varer flere timer, og foregår oftest på værtstræets større grene. Hunner har gennemsnitligt omkring 50 æg i ovarierne, og udvælger typisk enten stammen eller basis af store grene til æglægning. Hun gnaver et hul i barken, ofte hvor andre insekter allerede har gnavet eller boret, og der lægges et eller flere æg. Larven gennemgår mindst fem stadier, og de første tre lever mellem bark og ved, men derefter borer larven ind i saftveddet, hvor den gradvist gnaver en 30-40 centimeter lang gang. Udviklingen varer 2-3 år, og den voksne larve gnaver sig ud under barken, hvor den gnaver en ca. 10 cm lang gang, der udvides til et kammer, der "fores" med gnavespåner. Heri sker forpupningen i maj-juni.
De voksne biller er dagaktive, og er habile flyvere. De ses ofte på blomster af en række skærmplanter, tidsler, hjortetrøst og mjødurt, samt på udflydende træsaft og på rødvinssnore ophængt til fangst af natsommerfugle. Grundet sin størrelse og smukke udseende vækker arten altid opsigt. På trods af sine vaner regnes moskusbuk ikke for egentlig skadevoldende i piledyrkning.
:Arten er alsidig i sit biotopvalg, og kan findes både i løvskove og i åbne områder som overdrev og enge med spredt busk og træbevoksning, dog altid med tilstedeværelse af piletræer eller pilekrat.
Natur og Museum nr. 3 september 2007, Træbukke, Phillip Francis Thomsen.
Duffy, E.A.J. (1949): A contribution towards the biology of Aromia moschata L., the "musk" beetle. Proceeding of the South London Entomological Natural History Society 1947-48: 82-110.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
