:Længde: 3,3-4,4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Dette er en af Danmarks 5 røde Apion-arter.
Snuden er noget krummet, hos hannen lidt kortere end pronotum, hos hunnen ca. så lang pronotum. Hovedet er konisk og groft punkteret, også på tindingerne. Tindingerne er meget længere end øjnenes diameter. Pronotum er tydeligt tilsmalnet fortil og svagt tilsmalnet bagtil, bredest på midten med stærkt rundede sider. Punkturen er tæt og kraftig. Dækvingerne er ved roden meget bredere end pronotum og er bredest bag midten.
:Kan forveksles med vores 4 andre røde Apion-arter, nemlig cruentatum, rubiginosum, haematodes og rubens. Den adskiller sig fra alle arterne ved det koniske hoved med meget lange tindinger. Desuden er den normalt meget større end de andre arter, dog med undtagelse af cruentatum, som kan blive op til 3,6 mm. A. cruentatum har også punkterede tindinger tilfælles med frumentarium, hvilket rubiginosum, haematodes og rubens ikke har. Desuden lever sidstnævnte 3 arter kun på Rødknæ, mens Apion frumentarium findes på arter af skræppe, men ikke Strand-skræppe.
Apion cruentatum findes på Almindelig syre, Rødknæ og Strand-skræppe.
Det vil derfor være en god idé at notere sig hvilken plante man har set dyret på.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært april-oktober, men da den overvintrer som voksen, kan man også støde på den i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Apion frumentarium baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på arter af Skræppe (Rumex sp.). Æglægningen finder sted fra slutningen af april til starten af juli. Larven lever i plantens rod, stængel eller bladstængel. Den nye generation fremkommer i august.
Levested
:Arten kan findes i mange forskellige naturtyper med forekomst af værtsplanterne. Den kan også findes i haver og parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
