Hovedet og pronotum er gulbrune eller gulgrønne, sidstnævnte dog med mørkere bagrand ved midten. Dækvingerne er brunlige, langs siden med nogle mere eller mindre tydelige, lysere og sammenhængende pletter. Ofte er dækvingernes rod samt nogle pletter på rygpartiet lysere. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte er mørkere mod spidsen.
Kroppen er ægformet og siderne er rundede i en uafbrudt linje. Pronotums sider er urandede, bagranden er i midten tydeligt stumpvinklet tilbagetukket. Bugleddene har på hver side fine skråridser. Bagbenene er kraftige, bagskinnebenene er kortere end baglårene. Hannen har udvidede for- og mellemfødder.
Nyeste foto. Billederne af Laccophilus minutus har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Christian Rørdam
Variation
:Farvetegningen kan variere.
Forveksling
:Plettet Springvandkalv (Laccophilus hyalinus) ligner meget. Den adskilles lettest ved at pronotums bagrand kun er meget svagt tilbagetrukket (se evt. illustrationerne i denne nøgle: coleonet.de...laccophilus ). Desuden har Plettet Springvandkalv på hver baghofte en karakteristisk bue af fine ridser (stridulationsfil - Abb. 4 i nøglen), som ikke findes hos L. minutus. Derudover er oversiden lidt mere blank og dækvingernes pletter normalt tydeligere og mere skarpt afgrænsede. Hos hannen er for- og mellemføddene svagere udvidede end hos hannen af L. minutus.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Den kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Laccophilus minutus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.