:Længde: 5-7 mm. Benene er skiftevist rødlige og sorte. Følehornene er overvejende rødlige, de enkelte led er lidt mørkere mod spidsen. Kroppen er overvejende brunlig. Hovedet og pronotum har iblandet hvid behåring. Scutellum er sort og har ofte en smal hvid midtlinje. Dækvingerne har fortil et gråligt tværbånd, hvis bagrand ind mod sømmen ikke eller kun er svagt skråt bagudrettet. Bag tværbåndet er der normalt 3, undertiden kun 2 sorte hårknipper, placeret i en ribbe nær sømmen.
Følehornene har lang udstående behåring. Pronotum har lidt bag midten en spidstorn og på oversiden 2 blanke knuder. Dækvingerne er tilsmalnet bagud fra skuldrene. Dækvingespidsens ydre hjørne er stumpvinklet eller smalt afrundet.
:Løvgråbuk (Pogonocherus hispidus) og Hvidbåndet Gråbuk (Pogonocherus hispidulus) adskilles let ved at have en spids tand ved dækvingespidsen.
Den største forvekslingsmulighed er den sjældne Fyrregråbuk (Pogonocherus decoratus). Den adskilles ved, at tværbåndets bagrand ind mod sømmen er tydeligt skråt bagudrettet og ved at dækvingerne først fra omkring midten er tilsmalnet bagud.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er ret almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært april-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Nålegråbuk baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
