:Længde: 14-18 mm. Den største af vores 3 kardinalbiller. Dækvingerne og pronotum er røde, mens scutellum og hovedet er helt sorte. Hovedet er bagtil stærkt indsnøret. Benene og følehornene er sorte. Følehornene er hos begge køn kamdannede, hos hannen er kamdannelserne længere og smallere end hos hunnen.
:Den mest oplagte forvekslingsmulighed er Lille kardinalbille (Schizotus pectinicornis) fra hvilken den dog let adskilles ved at have helt rødt pronotum og manglende længdefurer på dækvingerne. Lille Kardinalbille har en sort plet centralt på pronotum.
Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis) adskilles let ved helt rødt hoved og scutellum.
Liljebille har ligeledes røde dækvinger, sort hoved og sorte lemmer, men er 6-8 mm og lever på planter af slægterne Lillium og Fritillaria.
Endelig er der en træbuk, Rød skivebuk (Pyrrhidium sanguineum), der ved første øjekast kan ligne i farvetegning, men den har en meget anderledes kropsbygning, bl.a. længere følehorn uden kamdannelser, kraftigere ben, et ikke indsnøret halsparti mm.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle landsdele pånær Bornholm, og er i udbredelsesområdet almindelig i områder med løvskov.
Hvornår ses den?
:De voksne dyr ses maj-juli, flest i slutningen af maj og første halvdel af juni.
Tidsmæssig fordeling
af Sorthovedet Kardinalbille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever primært af det døde vækstlag under bark på døde løvtræer, men lever også af rov. Larvetiden er ca. 2 år. Efter overvintring forpupper larverne sig og klækker i maj og juni. De voksne dyr er nektarsøgende og træffes bl.a. på hvidtjørn og skærmplanter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
