:Arten er den største i slægten torpedoløbere (Calathus) i Danmark og har en kropslængde på 10-14 mm. Det bedste kendetegn er imidlertid, at dækvingernes tredje og femte stribemellemrum begge er punkterede, og dermed løber en række af punkter langs med striberne. Stor torpedoløber er en smal løbebille med lange, slanke og rødlige eller brunlige ben. Som andre torpedoløbere har stor torpedoløber kamtakkede fødder. Pronotum, som sidder mellem hovedet og bagkroppen, er kun en anelse bredere end langt og bliver kun svagt smallere bagud. Kanterne på pronotum er næsten vinkelrette med en svag afrunding, mens roden på pronotum er tydeligt punkteret. Følehornene er rustrøde, men de første led vil ofte være lysere.
:Stor torpedoløber kan forveksles med andre arter inden for samme slægt. Især smal torpedoløber (Calathus erratus), som dog er mindre i længden, er en forvekslingsmulighed. Derudover er smal torpedoløber ikke punkteret på 5. dækvingeinterval ligesom stor torpedoløber.
Udbredelse
:Stor torpedoløber er udbredt i størstedelen af Europa og findes desuden i det østlige Asien samt det nordlige Afrika. Arten findes dog typisk under 500 m over havoverfladen og findes ikke længere nord end 60 grader N. I Danmark er arten udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Stor torpedoløber er mest talrig i juli og august.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Torpedoløber baseret på Naturbasens observationer:
:Stor torpedoløber er holometabol, hvilket betyder, at den gennemgår en fuldstændig forvandling eller metamorfose fra et larvestadie til imago (det voksne individ). Mellem larve- og voksenstadiet er et puppestadie, der fungerer som en hvileperiode, hvor torpedoløberens ydre og indre organer ændres. Dette betyder, at larven har et markant anderledes udseende end den voks-ne torpedoløber.
Både larven og det voksne individ er rovdyr. Det voksne individ er generelist, og føden kan be-stå af eksempelvis bladlus, myrer og larver. Stor torpedoløber forplanter sig allerede i sensom-meren og om efteråret efter at have været klækket i løbet af sommeren. Larverne og i en vis grad også de voksne individer overvintrer. Derudover er arten vingedimorf. Dette betyder, at nogle individer har vinger, mens andre individer er brachtypér, hvormed de har helt reducerede vinger og er ude af stand til at flyve.
Levested
:Stor torpedoløber er en eurytop art, hvilket betyder, at den findes på forskelligartet jordbund. Den findes dog overvejende i åbent land især på tør jord, der enten er sandet eller lerholdigt og er mere eller mindre rig på humus eksempelvis enge, græsmarker og kultiveret jord,
Bangsholt, Frits. Sandspringernes og løbebillernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981. E. J. Brill/Scandinavian Science Press LTD, 1983
Butterfield, J (1996) Carabid life-cycle strategies and climate change: a study on an altitude transect. Ecological Entomology 21, 9-16.
Hansen, Victor. Biller XXIV Sandspringere og løbebiller. Gads Forlag. 1968
Lindroth, Carl H. The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica 17 (2). E. J. Brill/Scandinavian Science Press LTD, 1986
Luff, Martin L. The Carabidae (Coleoptera) larvae of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica Sandinavica 27. E. J. Brill, 1993
Luff, Martin L. The Carabidae (ground beetles) og Britain and Ireland. 2. Udgave. Royal Entomological Society, 2007.
Mazzei, A, Vonacci, T, Gangale, C, Pizzolotto, R & Brandmayr, P (2015) Functional species traits of carabid beetles living in two riparian alder forest of the Sila plateau subject to different disturbance factor. Fragmenta entomologica 47, 37-44.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
