:Bøgeløberen er en af vore smukkeste og mest iøjnefaldende løbebiller. Når den hastigt bevæger sig over skovbunden mellem døde stammer beklædt med tykke mospuder, ligner den nærmest en lille blå juvel. Den er tydeligt fladere og mere langstrakt end vores øvrige Carabus arter. Grundfarven er sort med tydeligt blåt eller blåviolet skær på vingedækker og forbryst. Vingedækkerne er groft rynkede med uregelmæssige længderækker af korn. Forbrystet er rynket og med kraftig midtfure og bagkanten er jævnt rundet hele vejen mellem de to baghjørner. Hovedet er langt og smalt. Følehorn, underside og ben er sorte. Længde: 25-35 mm.
:Der er ingen nævneværdig variation indenfor Danmark.
Forveksling
:Bøgeløberen kan forveksles med flere andre arter i slægten Carabus. Den mest oplagte forvekslingsmulighed er jysk løber.
Udbredelse
:Bøgeløberen er sjælden og lokal i Danmark. Den er kun fundet i Østjylland (Hald sø ved Viborg og Uhre skov ved Vejle) samt på Bornholm, hvor den findes flere steder. I ældre tid er den også fundet flere steder omkring Silkeborg.
Udenfor Danmark er arten udbredt i Europa, men er sjælden og truet flere steder.
Hvornår ses den?
:Den voksne bille ses hele året men er mest talrig om efteråret når nyklækkede individer kommer frem. Larven ses om sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Bøgeløber baseret på Naturbasens observationer:
:Den voksne bille er et nataktivt rovdyr og jager primært snegle. Arten er knyttet til ældre løvskove, og findes især på skråninger og slugter i bøgeskove med varmt mikoklima, ikke for tæt kronedække og sparsomt bunddække. Der er ofte dødt ved, store sten og tykke lag af modpuder på levestedet. Den overvintrer på skovbunden i mørnede stubbe og stammer, under sten eller under tykke mospuder.
De voksne bøgeløbere kommer frem fra vinterdvalen om foråret hvor parringen og æglægning finder sted. Larven udvikles over sommeren og den nye generation af voksne dyr ses fra august og er talrigest i efteråret. De voksne biller bliver 2-3 år.
Bøgeløberen er rødlistet som moderat truet i Danmark og er internationalt rødlistet næsten truet. Arten trues især af fragmentering af levesteder, omkonvertering af løvskov til nåleskov samt fjernelse af dødt ved fra skovene.
Levested
:Ældre løvskove med varmt mikroklima og dødt ved på skovbunden.
Victor Hansen (1968). Danmarks Fauna XXIV. Sandspringere og Løbebiller. Gads forlag
Carl H. Lindroth (1985). The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica. Volume 15. E.J Brill/Scandinavian Science press Ltd.
Den danske rødliste (redlist.dmu.dk)
Buglife The Invertebrate Conservation Trust. Species fact sheet:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
