:Længde: 2,0-2,4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er sort med ret tydelig hvid behåring. Benene er sorte. Følehornene er hos hannen ensfarvet gullige, hos hunnen sorte med gullige indre led.
1. følehornsled er længere end snuden er bred ved følehornenes indledningssted. Snuden er hos hannen ca. så lang som pronotum, hos hunnen næsten 1,5 gange længere end pronotum. Pronotum har en fin og skarp midtfure, som oftest når forbi midten. Dækvingerne er brede med næsten flade stribemellemrum.
:Apion vorax adskilles let ved at have metalblå dækvinger. Desuden er den slankere.
Apion melancholicum ligner, men den har næsten sorte følehorn, højst med lysere rod af 1. og 2. følehornsled. Desuden er 1. følehornsled meget kortere, og ikke længere end snuden er bred ved følehornenes indledningssted.
Apion craccae er sort med lignende følehornsfarve, men her er snuden meget bredere ved roden og foran følehornenes indledningssted pludseligt og kraftigt tilsmalnet.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært april-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Apion ervi baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den lever på arter af vikke og fladbælg. Larven udvikles i blomsterknopperne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
