:4-5 mm stor bladbille, der kan kendes på den skinnende mørke metalblå-blågrøn bagkrop og meget røde ben og 2. kropsled. Fødderne og de yderste antenneled er mørke røde-sorte i forhold til benene og de inderste antenneled. Pileurtbladbillen har forholdsvis lange antenner sammenlignet med andre arter. Det mellemste kropsled er ca. dobbelt så bredt som langt, mens bagerste kropsled er ca. dobbelt så langt som bredt med længderækker, der giver dækvingerne et nubret udtryk. Der er ingen umiddelbar kønsforskel, dog har hannen lidt udvidede fodled, og hunnen kan ses med stærkt opsvulmet bagkrop af æg. Bagkroppen har i dette tilfælde en orange-rød farve.
:Ud over den variation, der kan være mellem hannen og hunnen, er der ikke variationer inden for arten.
Forveksling
:Kan forveksles med Smaragdina salicina, som også er rød på thorax (mellemste kropsled) og har røde ben. Denne art har dog ikke sorte fødder og har korte antenner sammenlignet med pileurtbladbillen. Smaragdina salicina er sjælden (rødlistet EN) i Danmark og kun observeret på Sjælland.
En anden art som helt overfladisk kan ligne ved første øjekast er Sermylassa halensis, men den adskilles let ved at have delvist brungult hoved og generelt en helt anderledes kropsform.
Endelig har den svampelevende bille, Tetratoma fungorum, en lignende farvetegning, men den er tydeligt smallere, har en tydelig 4-leddet følehornskølle mm. Dette i kombination med det anderledes levested, bør at de ikke bør kunne forveksles.
Udbredelse
:Pileurtbladbillen er vidt udbredt over hele verden, hvor værtsplanterne findes. Dette er ofte tørre og næringsrige jorde, i vejkanter og omkring begyggelse.
Hvornår ses den?
:Ses i forår og sommerperioden med flest observeringer i maj, hvor billerne kommer frem fra overvintring i jorden.
Tidsmæssig fordeling
af Pileurtbladbille baseret på Naturbasens observationer:
:Overvinterende pileurtbladbiller ses tidligst sidst i april, men oftest i maj hvor de kommer frem fra jorden. Bladbillen er herbivor på især pileurt, hvor de spiser de yderste dele af bladene. Efter de første pileurts-bladbiller kommer frem fra diapausen sker paringen, hvorefter hunnerne vokser over en meget kort pe-riode op til 3 gange deres tidligere vægt på grund af æggene i den opsvulmede bagkrop. Æggene er lyse-gule nogle gange med uregelmæssige røde skjolder og lægges efter 6-10 dage i små afmålte portioner på undersiden af bladene, så larverne klækkes direkte på værtsplanten. På grund af predation er der store tab af æg allerede inden disse klækkes. De største tab sker i første generation, fordi disse æg lægges på nyudsprungende værtsplanter, sammenlignet med æggene fra anden generation, der lægges på højere planter, og derfor er mere beskyttede mod jordlevende predatorer.
Larverne af pileurtbladbillen ligner de voksne individer, men er mindre i størrelse og udvikles dermed ametabolt. Pileurtbladbillen udvikler tre larvestadier inden de kravler ned i jorden og danner et immobilt forstadie, hvorefter de danner en puppe. Denne livscyklus tager mellem 35 og 65 dage og pileurtbladbil-len gennemgår 2 generationer på et år, hvilket ses med endnu et peak i antal observationer i juli, som dog er betydeligt mindre end det, der ses i maj.
Voksne individer fra 2. generation går i diapause, hvilket induceres af lave temperaturer, faldende dag-længde og mangel på føde.
Levested
:Lever på forskellige arter af pileurt, især vej-pileurt og snerle-pileurt, hvor den er herbivor, men er også observeret på fersken-pileurt, butbladet og kruset skræppe.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
