Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Rasmus Nielsen
    Foto: Rasmus Nielsen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Harlekinmariehøne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5-8 mm. Den er tydeligt kuplet i formen og set fra oven mere rund end de fleste danske mariehønearter af samme størrelse. Findes i en rød form f. succinea med 0-19 sorte pletter, som er den hyppigst forekommende farvetype, og i sorte former med 2 (f. conspicua), 4 (f. spectabilis) eller 12 (f. axyridis, sjælden) orange-røde pletter. Arten har et karakteristisk hvidt forbryst med en sort tegning af form som et M eller med 5 små punkter, der ligner aftryk af en kattepote. Pletterne kan også være smeltet sammen til en sort trapez, men der vil altid være et tydeligt hvidt felt på hver side af forbrystet.

Kan desuden kendes på, at den oftest har brune ben og altid brune fødder. Har en tværgående køl bagest på dækvingerne (lup nødvendig).

Larven kan kun bestemmes med sikkerhed i de sidste larvestadier. I 4. (sidste) larvestadium 7-11 mm lang, sort med to længdegående orange striber på oversiden af bagkroppen. Kraftige sorte og orange børster.

Puppen er stor (6-8 mm) og varierer i udseende fra gulrød til næsten sort.

Harlekinmariehøne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Pamela Velasquez

Variation

: Arten er yderst variabel. Variationen inden for f. succinea er meget stor både i dækvingernes bundfarve og i pletternes antal og farve. De sorte former er langt mindre variable; hos disse kan de røde pletter antage en halvmåneform. Om efteråret forekommer hyppigt nogle mørkere typer af f. succinea, hvor pletterne på vingerne smelter sammen, og baggrundsfarven bliver mørkere.

Forveksling

: Arten kan p.g.a. den store variation i farvetegningerne forveksles med flere andre mariehønearter. De fleste forvekslinger sker med den 10-plettede mariehøne (Adalia decempunctata), som er noget mindre end harlekinmariehønen. Af store mariehøner med orange-røde dækvinger kan den forveksles med: 1) Syvplettet mariehøne, der altid har præcis 7 pletter placeret i en og samme position, som ikke ses hos Harlekinmariehøne; 2) Øjeplettet mariehøne (Anatis ocellata), der i reglen har en gullig-hvid ring omkring 15 pletter; 3) Stribet mariehøne (Myzia oblongoguttata), hvis dækvinger er rødbrune med lyse, aflange pletter, og som har en mere oval form end Harlekinmariehøne. Sorte mariehøns med røde pletter er altid mindre (3-5 mm) end Harlekinmariehøne.

Farvevarianten af Harlekinmariehøne med sorte dækvinger og 2 røde pletter ligner især Askemariehøne (Chilocorus renipustulatus), som dog let adskilles ved at have helt sort hoved og pronotum.

Den sorte udgave af Hieroglyf-Mariehøne (Coccinella hieroglyphica) ligner eksemplarer af Harlekinmariehøne med helt sorte dækvinger, men den adskiller sig ved, at have en hvid plet inden for hvert øje og ved at være smallere.

Se www.kerbtier.de...deFarbvarCoccinellidae.cgi og agro.au.dk... for illustration af forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: Ny art. Fundet etableret i Københavnsområdet i 2007 og efterfølgende etableret i det meste af landet.

Arten er hjemmehørende i Østasien, men er blevet brugt i biologisk bekæmpelse af skadedyr og i den forbindelse udsat i Nordamerika og Europa. Den blev fra 1995 solgt i bl.a Belgien, Holland og Frankrig, blev først observeret i naturen i Belgien og har siden spredt sig hastigt derfra. Blev i meget begrænset omfang anvendt i danske væksthuse, men har antagelig spredt sig hertil fra Tyskland og Polen.

Harlekinmariehøne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses aktiv fra april til oktober, i milde efterår-vintre senere. Overvintrende individer ses vinteren igennem.

Tidsmæssig fordeling

af Harlekinmariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Harlekinmariehøne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Harlekinmariehøne - månedlig fordeling

Biologi

: Harlekinmariehønen overvintrer i voksenstadiet i bygninger, barksprækker og andre beskyttede steder. Bliver aktiv i april og kan fortsætte aktivitetsperioden helt hen i november-december. Har 2 generationer årligt. Både voksne og larver lever af bladlus og andre insekter, heriblandt andre mariehønearter og andre insekter, der også ernærer sig af bladlus og derfor forekommer samme steder som Harlekinmariehønen.

Levested

: Trives tilsyneladende næsten overalt. I Danmark især etableret i byområder. Træffes især på vedplanter, men lever på alle slags planter, der huser bladlus eller anden føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Harding, S. & Steenberg, T. 2008: Harlekinmariehønen - fra nyttedyr til invasivt skadedyr. Naturens Verden 3, 36-40.

Steenberg, T. & Harding, S. 2008: Farvevarianter i den første population af harlekinmariehønen (Harmonia axyridis (Pallas) (Coleoptera; Coccinellidae) i Danmark. Flora og Fauna 114, 9-13.

Steenberg, T., Harding, S., Bønløkke, J. & Holm, T.E. 2009: En ny art invaderer. Aktuel Naturvidenskab 3, 4-7.

Steenberg, T. & Harding, S. 2009: The harlequin ladybird (Harmonia axyridis Pallas) in Denmark: spread and phenology during the initial phase of invasion. Entomologiske Meddelelser 77, 3-15.

Brown PMJ, Adriaens T, Bathon H, Cuppen J, Goldarazena A, et al. (2008) Harmonia axyridis in Europe: spread and distribution of a non-native coccinellid. BioControl 53: 5-21.

De senest indberettede arter i Naturbasen: