:Længde: 4-6 mm. Hele kroppen er blankt metalgrøn, dog med undtagelse af følehornenes 6 yderste led. Pronotum er ca. dobbelt så bredt som langt, bredest på midten og er herfra tydeligt tilsmalnet fremefter. Kroppens punktur er uregelmæssig. Hoved og pronotum er fint punkteret, mens dækvingerne er lidt kraftigere og tættere punkteret.
:Kroppens metalskær kan undertiden være kobberfarvet eller sjældnere blåt. Oftest er oversiden blank, men kan i sjældne tilfælde være mat.
Forveksling
:En ret let kendelig art. For det utrænede øje vil den dog nok kunne forveksles med arter af slægten Chrysolina, hvor flere af arterne overfladisk kan ligne. De fleste af arterne er dog tydeligt bredere og kraftigere, og bør ikke kunne forveksles. De meget sjældne Chrysolina graminis og herbacea kan ligne både i form og farve, men adskilles let ved at have helt anderledes punktur på pronotum, med kraftig punktering langs siderandene, samt mere slanke følehorn med længere følehornsled. Begge arter er gennemsnitligt betydeligt større og måler 7-11 mm. C. graminis har i øvrigt normalt tydeligt tvefarvede dækvinger.
Blågrøn ellebladbille (Plagiosterna aenea) kan ligne en del i farve, men adskilles let ved at have lys eller i hvert fald delvis lys følehornsrod, lysere fødder, smallere pronotum med fremskudte forhjørner, tydeligt udvidede dækvinger bag midten, kraftige skulderbuler mm.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig
Hvornår ses den?
:April-september. Mest almindelig maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Skræppebladbille baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på arter af skræppe og syre (Rumex sp.). De første dyr kommer frem i april og begynder snart efter at yngle. Hunnen kan lægge over 1000 æg og de lægges i klynger på 30-45 æg på bladenes underside. De gule og ovale æg klækker efter 3-6 dage. Når larven har nået en længde på 8 mm forpupper den sig i jorden. Allerede 6-9 dage senere fremkommer de voksne dyr. Kan have flere generationer på et år.
Levested
:Lokaliteter hvor værtsplanten forekommer. Det kan være overdrev, enge, haver, parker osv.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
