Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Grøn Oliebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: En stor og flot art, der måler 11-38 mm. Oversiden kraftigt punkteret med grønligt og kobberfarvet metalskær. Hoved, pronotum og dækvinger kraftigt punkterede. Pronotum fladt, bredere end langt og ret firkantet. Antenneleddene er korte. Hannens antenner er ikke knæbøjede, som det ses hos Sort og Blå Oliebille.

Forveksling

: Meget karakteristisk art, der ikke bør forveksles.

I Danmark findes yderligere 3 arter af slægten Meloe: Blå oliebille (M. violaceus), Sort Oliebille (M. proscarabaeus), og Korthalset Oliebille (Meloe brevicollis). Ingen af arterne har grønligt eller kobberfarvet metalskær, og alle med mere sparsom punktering på hoved, pronotum og dækvinger. Desuden er deres pronotum mere hvælvet, og med afrundede hjørner.

Udbredelse

: Arten har længe været kendt fra en del danske lokaliteter, særligt i Jylland. Den har dog været i kraftig tilbagegang gennem 1900-tallet, og efter 1960 kendes den kun fra Kongstrup Klint senest 1965, Voderup Klint senest 1996, samt et noget usædvanligt fund af 3 triungulinlarver i Halskov på Falster i 2003. Arten er ikke truffet i Danmark siden, og kan meget vel være forsvundet.

Af ældre lokaliteter kan nævnes Ristinge Klint (Senest i 1950erne), Mols Bjerge, flere heder i Søhøjlandet, Husby Klit, Rågeleje, Bramming, Slagelse.

I Sverige fandtes den før 1900 på et par Skånske lokaliteter, men er nu uddød. I Tyskland er der ikke bekræftede fund siden 1970erne. I England er arten også uddød. Ellers er arten udbredt fra Central- og Sydeuropa og østpå til det vestlige Kina.

Grøn Oliebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne bille er fremme i forårsmånederne.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Oliebille baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Oliebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Oliebille - månedlig fordeling

Biologi

: Grøn oliebille lever som de andre arter af slægten som snylter på enlige bier.

Æggene lægges i jorden, og når de klækkes søger de luselignende larver (triungulinlarver kaldes de) op i en blomst. Her venter de på, at et individ af en af de enlige bier sætter sig og bestøver blomsten. De griber fat i alle insekter der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Den heldige larve bliver transporteret til biens bo, hvor den lever af biens yngel samt det pollen og nektar bien har samlet sammen til sit afkom. I boet skifter triungulinlarven form, og kommer i formen til at minde mere om en torbistlarve. Larven forpupper sig, og kommer frem som voksen bille om foråret.

Værtsarterne i Norden kendes ikke. I England er arter i slægterne Osmia og Anthophora angivet som mulige værter.

Levested

: Grøn Oliebille er knyttet til åbent, tørt landskab med lav eller sparsom vegetation. Den er fundet på overdrev, de jyske heder, klitter, samt på kystklinter.

Trusler

: Eutrofiering af soleksponerede sandede (næringsfattige) arealer, da det forårsager opvækst af høje planter, der skygger for de egnede levesteder.

Bevaringstiltag

: Helårsgræsning af kendte lokaliteter, for at bevare et landskab med lav vegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. & Larsson, S.G., 1945: Biller XII, Heteromerer. Danmarks Fauna. Bd. 45.

www.fugleognatur.dk...show_message

Rødlisten roedliste.au.dk/data...

Beier, Wolfgang & Sierung, Günter & Lückmann, Johannes. (2016). Bestandsentwicklung der Ölkäfer (Coleoptera: Meloidae) in Sachsen-Anhalt.

De senest indberettede arter i Naturbasen: