:Længde: 5,4-6 mm. Benene og følehornene er gule. Hovedet er sort eller sortbrunt, panden har et tydeligt rynket midtparti. Pronotum er brunrødt og ofte mørkere på midten. Dækvingerne er sorte, hver med 2 gule pletter, en aflangt oval plet lidt foran midten, som ikke når ud til sideranden, og en spidsplet.
:Kan forveksles med Lysplettet barkløber (Calodromius spilotus), som dog let adskilles ved at dækvingernes forreste plet er tydeligt kantet, næsten firkantet, ved at den bagerste plet er lille og placeret ved sømmen, ved at pronotums baghjørner er udstående og ved at panden ikke er rynket på midten.
Den sjældne Risgærdebarkløber (Philorhizus quadrisignatus) kan også forveksles, men den adskiller sig ved at hovedet er pludselig tilsmalnet lige bag øjnene, ved at dækvingernes forreste plet når ud til sideranden og er anderledes formet og ved at panden ikke er rynket.
Desuden er både Lysplettet barkløber og Risgærdebarkløber mindre idet de maksimalt bliver 4,5 mm.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Da den overvintrer som voksen kan den findes året rundt. Billen er aktiv fra foråret til efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Fireplettet Barkløber baseret på Naturbasens observationer:
:Lever primært på løvtræer, sjældnere på nåletræer. Den lever på døde grene og under bark og kommer om natten frem for at jage små leddyr som andre biller, springhaler, mider mm. Overvintringen sker under barken.
Levested
:Skove, primært løvskove eller uden for skov på mindre grupper af træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
