:Længde: 16-19 mm. Kendelig ved det snudeforlængede hoved, meget brede og højthvælvede dækvinger samt helt afrundede pronotumbaghjørner.
Helt sort med ret mat overside. Pronotum er ca. så langt som bredt og rynketpunkteret, med afrundede baghjørner. Dækvingerne er groft kornede, ofte har hvert dækvinge 2-3 antydede længdelinjer.
Sneglerøver kan frembring lyd - stridulere - ved at gnide microlameller på dækvinger og bagkrop mod hinanden. Stridulationen tjener ikke som hos f. eks. græshopper eller cikader til tiltrække mager, men formodes at kunne afskrække prædatorer. Lyden kan tydeligt høres, hvis man holder en fanget sneglerøver nær øret.
:Vil måske kunne forveksles med Læderløber (Carabus coriaceus), som dog let adskilles ved at være markant større (34-40 mm). Desuden har den ikke snudeforlænget hoved, og pronotums baghjørner er bagudtrukne og ikke afrundede som hos Sneglerøver.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Den kan findes hele året, men primært marts-april når de overvintrende dyr kommer frem og igen i juni-oktober når den nye generation kommer frem. I vinterhalvåret kan den findes overvintrende i stammer og stubbe.
Tidsmæssig fordeling
af Sneglerøver baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever af snegle, hvilket det snudeforlængede hoved er en tilpasning til. Den er således i stand til at trænge ind i sneglehuset og fortære sneglen. Den spiser også nøgensnegle. Arten er nataktiv og yngler i efteråret.
Levested
:I skove, primært løvskove, på skygget og ret fugtig muldbund. Her findes den ofte i døde træstammer og træstubbe.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
