:Længde: 4-6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grønt skælklædt, følehornene og benene er rødgule, sidstnævnte ofte med mørkere lår og mere eller mindre spredt skælklædning.
Alle lår har på undersiden en tand. Snuden er ca. så lang som bred og kun svagt afsat fra den øvrige del af hovedet. Øjnene er ret svagt hvælvede. Dækvingerne har opstående behåring.
:Den kan især forveksles med andre arter i slægten Phyllobius. Flere af disse kan adskilles ved at mangle opstående dækvingebehåring. Det gælder blandt andet Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus), Phyllobius calcaratus og Phyllobius virideaeris. De to førstnævnte er i øvrigt større og har delvist mørke følehorn, sidstnævnte har i øvrigt utandede lår og mindre, mere udstående øjne.
De største forvekslingsmuligheder vil således være den nye danske art Phyllobius arborator samt P. maculicornis.
P. arborator (længde: 6-8 mm) har næsten altid mørk spids på følehornsskaftet (1. følehornsled). Desuden har den mindre og mere udstående øjne, længere dækvingebehåring og altid mørke lår med tydeligt lys rod. Særligt hos hannen er lårene væsentligt mere fortykkede end hos Bøgeløvsnudebille.
P. maculicornis har samme størrelse som Bøgeløvsnudebille, men har mindre og mere udstående øjne samt normalt delvist mørkere følehorn. Desuden er også skinnebenene mørke hos denne art.
Polydrusus formosus kan ligne eksemplarer med helt lyse ben, men hos denne art er lårene utandede (eller sjældent meget fint tandede) og følehornskøllen er mørk. Desuden er følehornene indledede på siden af snuden, mens de hos Bøgeløvsnudebille er indledede på snudens overside.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Fra slutningen af april til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Bøgeløvsnudebille baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
