:Længde: 6,5-7,5 mm. Kroppen er typisk ensfarvet sortblå med metalskær, men kan også være lysere blå, violet eller grønlig. Følehornenes rod er ofte lysere på undersiden. Pronotum er fint punkteret og har langs sideranden er fure der er begrænset til den bagerste del. I forlængelse af furen findes fortil langs sideranden et groft punkteret indtryk. Dækvingerne har punktstriber som består af tætstillede punkter der er tydelige til dækvindespidsen. Stribemellemrummene er fint punkterede.
:Pronotums punktur er varierende i styrke, og kan i nogle tilfælde være meget utydelig. Kroppens farve er typisk sortblå, men kan også være lysere blå, violet eller grønlig med metalskær.
Hunnen er mere mat end hannen og har finere punkterede stribemellemrum
Forveksling
:Slægten Chrysolina består af flere arter der kan have lignende farve og form. Et par af disse udelukkes ved at mangle de regelmæssige punktstriber på dækvingerne, dette gælder f.eks. Chrysolina haemoptera.
En af de mest oplagte forvekslingsmuligheder er den almindelige Chrysolina oricalcia, som i modsætning til C. geminata lever på skærmplanter. Den adskiller sig ved at være tydeligt blankere, især pronotum er nærmest spejlblankt. Desuden fortsætter pronotums siderandfurer helt til pronotums forrand. Endelig er dækvingernes stribemellemrum hos denne art ikke synligt punkterede.
Slægten består desuden af et par sjældne arter der også har punktstriber på dækvingerne og siderandfurer på pronotum, som er begrænset til den bagerste del. En af disse er C. brunsvicensis der adskilles ved at de første 3 eller 4 følehornsled er rødlige, mens de hos geminata alle er helt sorte, dog med undtagelse af rodledet der kan være rødligt på undersiden.
De øvrige arter med punktstriber på dækvingerne, f.eks. de meget sjældne C. hyperici og quadrigemina, adskiller sig ved at i hvert fald de inderste punktstriber har tydeligt mere adskilte punkter end hos geminata. Desuden er farven hos disse arter typisk helt anderledes og er derfor svære at forveksle med geminata.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele med undtagelse af Nordvestjylland og er almindelig
Hvornår ses den?
:Juli-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Perikonbladbille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:C. geminata lever på arter af perikon (Hypericum sp.). Larven sidder frit fremme på foderplanten hvor den lever af plantens blade. Forpupningen sker i jorden.
Levested
:Lokaliteter med perikon. Den nævnes at foretrække skove, omend den også sagtens kan findes på overdrev og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
