:Længde: 10-12 mm. En stor bladbille, der har metallisk sortblå eller sortgrønt hoved, pronotum, scutellum, ben og følehorn. Dækvingerne er derimod helt røde med en sort plet på hver dækvingespids. Pronotum er meget smallere end dækvingerne og tilsmalnet fortil. Pronotums punktur er overvejende fin, men har langs sideranden et ophøjet og kraftigere punkteret parti der fortsætter til pronotums forrand. Dækvingernes punktur er uregelmæssig og ret fin.
:De mest oplagte forvekslingsmuligheder vil være de sjældne Chrysomela saliceti og tremula. De adskilles let ved at mangle den sorte dækvingespids. Desuden er de væsentligt mindre (6-9mm) og har smallere dækvinger og derfor forholdsvist bredere pronotum.
Chrysolina polita kan måske også forveksles, men den adskilles let ved at have bredere pronotum med grønt metalskær, længere følehornsled og manglende sort plet på dækvingespidsen.
Udbredelse
:Fundet i alle landsdele pånær Nordvestsjælland. Almindelig, især i Jylland. Mere fåtallig på øerne.
Hvornår ses den?
:April-september. Mest talrig maj-juli
Tidsmæssig fordeling
af Poppelbladbille baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på arter af poppel-slægten, heriblandt bævreasp. Sjældnere bruger den pil som foderplante. Foretrækker rodskud og unge træer. Æggene lægges i klynger på bladene som larverne lever af. Puppen fastgøres til bladets underside. Overvintrer som voksen.
Levested
:Skovlysninger, skovbryn og lignende. Gerne hvor der er opvækst af yngre træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
