:Længde: 1,9-2,2 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Lårene og skinnebenene er gullige, sidstnævnte højst med mørkere spids. Fødderne er sorte. Følehornene er sorte, med gullig rodhalvdel. Kroppen er ensfarvet sort.
Snuden er svagt krummet, hos hunnen ca. så lang som hovedet og pronotum tilsammen, hos hannen kun lidt længere end pronotum. Pronotum er ca. så langt som bredt samt fint og tæt punkteret. Dækvingerne er ret langstrakte med tydelige punktstriber.
:Kan ved første øjekast ligne en del arter, blandt andet Apion assimile og apricans, men de adskilles let ved at skinnebenene er helt eller overvejende sorte.
Når først man har bemærket de gule skinneben, er der kun 3 forvekslingsmuligheder, hvoraf Apion nigritarse ligner mest. Hannen af denne art adskilles let ved at have gul snudespids. Hunnen ligner en del, men den adskilles ved at følehornssvøben er helt gul, således at kun køllen er sort. Desuden er køllen og dækvingerne kortere end hos fulvipes.
Hunnen af Apion rufirostre kan ligne, men den er blankere med svagt metalskær, og har generelt en anden kropsform med blandt andet mere rundede sider på pronotum. Desuden er følehornene mere ensfarvede brunlige. Den lever kun på arter af katost og stokrose.
Apion pallipes ligner også lidt, men den er slankere, tydeligt hvidt behåret og har mindre og mere udstående øjne. Den lever i øvrigt kun på Almindelig bingelurt
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er en af Danmarks mest almindelige snudebiller.
Hvornår ses den?
:Kan findes hele året, da den overvintrer som voksen, men den er især talrig i august-september når den nye generation af voksne fremkommer.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidkløversnudebille baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
