:Længde: 5-7 mm. Benene og følehornene er skiftevist lyse og mørke. Kroppen er overvejende brunlig. Hovedet og pronotum har iblandet hvid behåring og scutellum er hvidt behåret på midten. Dækvingerne har fortil et hvidt og næsten lige tværbånd, bag dette med 3 sorte hårknipper, placeret i en ribbe nær sømmen.
Følehornene har lang udstående behåring. Pronotum har lidt bag midten en spidstorn og på oversiden 2 blanke knuder. Dækvingerne er tilsmalnet bagud fra skuldrene. Spidsen af hver dækvinge har en spids tand.
:Nålegråbuk (Pogonocherus fasciculatus) og Fyrregråbuk (Pogonocherus decoratus) adskilles let ved at mangle dækvingespidsens tand.
Den største forvekslingsmulighed er Løvgråbuk (Pogonocherus hispidus). Den adskilles dog let ved at tværbåndet forrest på dækvingerne er gråt og bagudrettet. Yderligere har den kun 2 sorte hårknipper i ribben nær dækvingesømmen.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordjylland, men er sjælden.
Hvornår ses den?
:Primært maj-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidbåndet Gråbuk baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i tynde løvtræsgrene, især hassel, men også eg, avnbøg, navr m.fl. Larveudviklingen er i hvert fald i visse tilfælde 2-årig. Det voksne dyr træffes ofte på de grene hvori den er udviklet. Det voksne dyr overvintrer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
