:Længde: 11-14 mm. En ret smal og rød smælder. Følehornene er helt sorte og betydeligt længere end hoved og pronotum tilsammen. Hos hunnen er følehornene tydeligt savtakkede, hos hannen tydeligt kamdannede. Hovedet er sort, pronotum og dækvingerne er røde. Lår, skinneben og 1.-3. fodled er sorte eller sortbrune. De yderste fodled lysere.
:Pronotum er undertiden mørkere bagtil. Hunnen er lidt bredere end hannen.
Forveksling
:Denticollis linearis (Almindelig sirsmælder) er den eneste oplagte forvekslingsmulighed. Denne adskilles dog let ved ikke at have kamdannede eller tydeligt savtakkede følehorn, hverken hos hunnen eller hannen. I øvrigt er benene lysere med kun mørkere lår. Dækvingerne er brungule eller i varierende grad sorte. Endelig er linearis normalt lysere fortil på hovedet og har lyse spidser på de inderste følehornsled. En svag forvekslingsmulighed kunne være den fra Danmark formentligt forsvundne art, Anostirus purpureus, som har samme røde farve og størrelse, og hannen har ligeledes kamformede følehorn.
Udbredelse
:Arten er sjælden i Danmark og er kun kendt fra Østjylland, Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. I de senere år har der været flere nye fund i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Især fra slutningen af maj til sidst i juni
Tidsmæssig fordeling
af Rød Sirsmælder baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er knyttet til løvtræer, hvor larven lever i dødt ved i stubbe og stammer, f.eks. under bark af stammer som ligger på jorden. Den findes i skove på fugtig bund, hvor bøg, ask og el er blandt de foretrukne værtstræer. Larven ernærer sig overvejende af andre insektlarver. Forpupningen finder sted sidst om foråret og i forsommeren. Imago ses ofte i den lave vegetation i nærheden af værtstræet eller på blomster af f.eks hvidtjørn og skærmplanter.
Levested
:Fugtige og let skyggede skove med rigeligt dødt ved, f.eks. i ådale eller sø- og fjordområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
