:Kropslængde 12-16 mm. Arten genkendes hurtigt som en del af løbebille familie pga. sine meget lange ben. Disse er dækkede af lange hvide hår. Kroppen er overvejende mørkerød/brun med et metallisk grønt skær. Undersiden er metallisk grøn. Elytra (dækvingerne) har foruden den mørkerøde farve, tre gullige pletter. Øverst, over skulderen ses en halvmåne formet plet (ses bedst fra siden), ca. midtpå går en tværgående, irregulær plet og på nederste del af dækvingerne ses den mindste plet.
Karakteristisk for sandspringerne er deres store øjne og store, kurvede mandibler (munddele) med store tænder. Dette viser en fremragende tilpasning til deres livsstil som succesrigt rovdyr. Umiddelbart under øjnene ses de lange antenner.
:Til arten hører 17 underarter. Disse findes i forskellige lande, og variere alle i deres farver.
Forveksling
:Kan forveksles med Klitsandspringer (Cicindela maritima). Den adskilles ved at have hvid behåring på panden mellem øjnene og bagfødder der er tydeligt kortere end bagskinnebenene. I øvrigt er dækvingernes tværbånd normalt stærkere vinkelbøjet på midten end hos Brun sandspringer og den findes næsten udelukkende kystnært.
Udbredelse
:Brun sandspringer er vidt udbredt over hele Europa. Den er almindeligt forekommende i Danmark, sammen med Grøn sandspringer. Anses dog som truet i Storbritanien, i takt med dens habitat forsvinder.
Hvornår ses den?
:Arten ses primo april til medio oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Brun Sandspringer baseret på Naturbasens observationer:
:Brun sandspringer er en af de mest succesfulde rovdyr blandt løbebillerne. Den er dagaktiv og har det bedst omkring 35 grader C. Skulle temperaturen blive for lav vil man kunne finde den brune sandspringer liggende på maven i en solplet på sandet for at hæve sin kropstemperatur, på samme måde som fx krybdyr. Er temperaturen derimod for høj løfter dyret kroppen så langt fra underlaget som muligt ved at "stå på stylter" på sine lange ben. I yderste tilfælde vil den grave sig ned i sandet.
Jagten sker på åbne sandarealer hvor den løber eller flyver for at lede efter bytte - andre små insekter. Byttet fanges i et lynangreb, hvor Brun sandspringer hurtigt lukker sine store mandibler om byttet, og gennemborer dets kutikula (kropsskjold) med de store tænder på mandiblerne.
Brun sandspringer er en holometabol art, dvs. den har en fuldstændig forvandling fra larve stadie til voksen stadie. Efter parringen i juni-juli, nedgraves æggene i lodrette rør. Her udklækker larven efter kort til, og lever som rovdyr på forbipasserende bytte frem til vinteren hvor den forpupper sig og overvintrer. Den voksne brune sandspringer kommer frem i april.
Levested
:Brun sandspringer findes udbredt i tørre, sandede græs-biotoper, dvs. tørre overdrev, heder, klitter og sydvendte skrænter. Især på vores breddegrader er det vigtigt med sydvendte områder så arten kan opnå de høje temperaturer den behøver for at kunne være aktiv.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
