Figur 1. Overdrevsskarnbasse til venstre, Markskarnbasse til højre. Man ser tydeligt, at Overdrevsskarnbassens bugled er punkterede og hårede, ligesom kindbakkernes runding tydeligt fremgår.
:Længde 18-25 mm. Imago er matsort med blåt eller grønt metalskær, især på undersiden, mens oversiden i reglen er næsten sort. Dækvingerne er kraftigt længdestribede.
:Størrelsen og farven varierer noget som ovenfor nævnt.
Forveksling
:Den kan især forveksles med Markskarnbasse (Geotrupes spiniger), som dog ofte virker lidt mere glinsende og blank. To sikre adskillelseskarakterer er, at bugleddene hos Overdrevsskarnbasse i midten er punkterede og behårede, mens de hos Markskarnbasse er upunkterede og ubehårede. Det kan dog nogle gange være svært at blive enig med sig selv om, hvorvidt punkteringen er tilstrækkeligt tæt og ensartet. Til gengæld er det et bombesikkert kendetegn, at kindbakkerne hos Overdrevsskarnbasse er jævnt rundede fremefter, mens de hos Markskarnbasse har to tydelige indbugtninger. Evt. kan den også forveksles med Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), som dog i reglen er noget mindre, mere rund og endelig har meget svagere længdestriber på dækvingerne.
Udbredelse
:Overdrevsskarnbasse var tidligere udbredt og almindelig, men har været i kraftig tilbagegang i de senere årtier, især som følge af ændrede driftsformer i landbruget, hvor permanente græsningsarealer ikke så hyppigt som førhen. Den træffes dog på de fleste græslandsarealer af høj kvalitet.
Hvornår ses den?
:Bortset fra vintermånederne kan den træffes næsten hele året rundt, af og til flyvende, førhen ofte sværmende i antal om sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Overdrevsskarnbasse baseret på Naturbasens observationer:
:Overdrevsskarnbasse har avanceret yngelpleje, idet larverne lever af en gødningssubstans, som er bragt ned i et gangsystem under jorden af et af forældredyrene. Som regel er der vistnok én årlig generation, idet den overvintrer som imago, men larver, som udklækkes sent på året, menes at kunne være to år om udviklingen.
Levested
:Overdrevsskarnbasse lever på åben, gerne tør og sandet bund, som heder og overdrev, hvor den opsøger og lever under frisk gødning, bl.a. fra kvæg, får og heste. Generelt lader det til, at Overdrevsskarnbasse kun findes på de allerbedste heder og overdrev, mens Markskarnbasse er væsentligt mere udbredt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
