:Længde: 1,5-1,9 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er gullige med sorte fødder. Følehornene er gule med sort kølle. Kroppen er hos hunnen helt sort, hos hannen er snudespidsen gul.
Snuden er noget krummet og lidt længere end pronotum, hunnens snude er kun lidt længere end hannens. Pronotum er ca. så langt som bredt samt fint og tæt punkteret. Dækvingerne er ikke ret langstrakte og har tydeligt rundede sider.
:Ved første øjekast kan den ligne en lang række andre gulbenede Apion-arter, men kun enkelte af disse har helt gule lår og skinneben samt sort krop, nemlig Apion fulvipes, rufirostre og pallipes. Den kan adskilles fra alle disse arter ved at følehornene er gule med sort kølle. Hannen kan med den gule snudespids kan kun forveksles med rufirostre.
Hunnen af nigritarse kan lettest forveksles med Apion fulvipes, som altid har sort snude. Ud over ovennævnte kendetegn kan den adskilles ved at køllen og dækvingerne er lidt længere.
Apion pallipes har også altid sort snude. Den kan hurtigt kendes på den meget smallere krop, med tydelig hvid behåring samt mindre og mere hvælvede øjne. Den lever i øvrigt på Almindelig bingelurt og findes derfor sjældent de samme steder som nigritarse.
Hos Apion rufirostre er hunnens snude sort, mens hannens snude har gul spids, ligesom hos nigritarse. Det er de eneste to Apion-arter, hvor hannen har gul snudespids. Hannen af rufirostre adskilles dog let ved at også køllen er helt gul. Hunnen adskilles let ved at have sortbrune følehorn med lysere rod og længere snude. Desuden er kroppen hos begge køn kraftigere og har svagt metalskær. Den findes på katost og stokrose og vil derfor sjældent findes de samme steder.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært april-november
Tidsmæssig fordeling
af Apion nigritarse baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
