:Længde: 4,5-6 mm. Kendetegnet ved den brungule eller brunrøde krop, med i alt 14 runde og hvide pletter på dækvingerne.
Hovedet er sort bagtil, det sorte parti kan dog være dækket af pronotum. Pronotum har en hvid plet ved hvert baghjørne og en smalt hvid side- og forrand, forranden er tydeligt indbuet fra forhjørnerne. Dækvingerne har, set tilsammen, 2 tværrækker af hhv. 6 og 4 pletter, og derudover 2 pletter ved roden og 2 ved spidsen.
:Dækvingepletterne kan variere lidt i størrelse, men kun meget sjældent være sammenflydende.
Forveksling
:Forveksles ofte med Sekstenplettet mariehøne (Halyzia sedecimguttata), som adskilles ved at have i alt 16 pletter på dækvingerne og ved at den forreste tværrække (ikke de to rodpletter) har 4 pletter og ikke 6 som hos Fjortenplettet mariehøne. Sidstnævnte karakter adskiller i øvrigt også let de følgende arter fra Fjortenplettet mariehøne
Calvia decemguttata har lignende grundfarve, men har kun i alt 10 dækvingepletter.
Tolvplettet mariehøne (Vibidia duodecimguttata) kan også ligne ved første øjekast, men har i alt 12 dækvingepletter.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Bornholm. En almindelig art
Hvornår ses den?
:April-oktober, specielt maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Fjortenplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
