Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Lars Peter Pedersen
    Foto: Lars Peter Pedersen
  • Fotograf: Walther Kraul
    Foto: Walther Kraul

Atlas

: Gul Blødvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 10-14 mm. En stor blødvinge. Rødgul, men følgende kropsdele er normalt sorte eller mørke: hovedets midtplet, scutellum, mellem- og bagbryst, en del af bugen, antennernes yderste led, baglårenes spids, mellem- og bagskinneben og ofte en del af mellem- og bagfødder. Pronotum er bredere end langt, forhjørnerne meget bredt afrundede, hvorimod baghjørnerne er noget mere brat afrundede. Over skuldrene er de kraftigt noprede vingedækker ikke bredere end pronotum.
Gul Blødvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Optræder i varieteten C. livida rufipes, som har mørke dækvinger (se øverste foto til højre)

Forveksling

: Det skal bemærkes, at varieteten Cantharis livida var. rufipes har sorte dækvinger og derfor ligner derfor C. pellucida til forveksling dog er baghovedet altid helt sort hos C. pellucida, mens det er gulligt hos C. livida var. rufipes.

Udbredelse

: Arten er udbredt over hele landet
Gul Blødvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses i maj-juli, dog mest i begyndelsen af perioden.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Blødvinge baseret på Naturbasens observationer:
Gul Blødvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Blødvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.

De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.

Levested

: Overalt i åbent land med blandet løvskov og urter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

De senest indberettede arter i Naturbasen: