:Længde: 5-9 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grå eller gråbrun som følge af tæt skælklædning. Benene er normalt sorte med spredt skælklædning, men kan også være tæt skælklædte og da helt brunlige eller grå. Følehornene er brunlige.
Kroppens behåring er kort og nedliggende. Følehornenes yderste svøbeled er ca. så lange som brede. Forskinnebenenes spids er ikke udvidet på ydersiden. Snuden er lidt længere end bred, bagtil foran øjnene med et tydeligt tværindtryk. Øjnene er stærkt hvælvede. Dækvingerne punktstriber er ret kraftige.
Nyeste foto. Billederne af Attactogenus plumbeus har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Pia Odgaard
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Kan især forveksles med Sandgråsnude (Philopedon plagiatus). Den adskilles ved at have længere snude med svagt og utydeligt tværindtryk foran øjnene, tværbrede yderste svøbeled og en udvidelse på ydersiden af forskinnebenenes spids. Desuden har den fin og opstående behåring og dækvingernes punktstriber er svagere.
Kan i øvrigt overfladisk ligne nogle af Strophosoma-arterne, som dog alle har smallere og mindre rundede dækvinger, bredere snude, slankere følehorn mm.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle landsdele, men fra Sønderjylland, Fyn, Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm foreligger dog kun ældre fund.
Hvornår ses den?
:Maj-juli
Tidsmæssig fordeling
af Attactogenus plumbeus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten lever på forskellige planter fra Ærteblomstfamilien, heriblandt arter af vikke, krageklo og på gyvel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.