Apion curtirostre

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Atlas

: Apion curtirostre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 1,5-2,6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Helt sort med fin hvid behåring. Snuden er lidt længere end pronotum og kun svagt krummet. Følehornene er indledede på eller en anelse bag midten. Hovedet ekskl. snuden er bredere end langt, mellem øjnene meget fint længdestribet, bag ved øjnene med tæt og ret kraftig punktur. Pronotum er ca. så langt som bredt og bredest på midten, siderne er næste rette og punkturen er ret kraftig og ret tæt. Pronotum har bagtil en kort midtfure. Dækvingerne er aflange og bredest bag midten, noget pæreformede.
Apion curtirostre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Brian Willum Petersen

Forveksling

: For det utrænede øje kan den være svær at adskille fra andre sorte Apion-arter. Apion curtirostre er den eneste sorte art i slægten, som er tilknyttet arter af syre og skræppe (Rumex sp.), idet de øvrige arter tilknyttet Rumex er helt røde eller har metalblå dækvinger. En sort Apion på denne plante vil derfor normalt være curtirostre, men man bør aldrig foretage sin bestemmelse udelukkende på baggrund af værtsplanten, da mange Apion-arter migrerer flittigt og derfor tilfældigt kan træffes på enhver plante.

Den største forvekslingsmulighed er Apion sedi, som lever på arter af stenurt (Sedum sp.) og sankthansurt (Hylotelephium sp.). Den adskilles ved at have en tydelig fure mellem øjnene. Derudover er den ikke nær så tydeligt behåret, og fremstår derfor mørkere end curtirostre.

Den sjældne Apion simum ligner også meget, men adskilles ved at have væsentligt smallere dækvinger, længere pronotum samt kortere og bredere snude. Den lever på Prikbladet Perikon.

Apion minimum kan også forveksles, men den har meget kraftigere punktstriber på dækvingerne og lever på arter af pil (Salix sp.). Desuden er dækvingerne bredest omkring midten og derfor ikke pæreformede.

Apion brevirostre har tydeligere hvid behåring og kroppen har svagt grønligt eller kobberagtigt metalskær. Den lever på arter af perikon (Hypericum sp.) og er kun kendt fra Rødbyhavn i nyere tid.

Her følger et udvalg af andre sorte arter, som kunne tænkes at blive forvekslet med curtirostre, men de adskilles alle ved at have slankere og/eller længere snude. Foderplante(r) er angivet i parantes:

Apion loti (Almindelig Kællingetand)

Apion modestum (Sump-Kællingetand).

Apion simile (Vorte-Birk og Dun-Birk)

Apion ononis (arter af krageklo (Ononis sp.)) - tydeligere hvidt behåret

Apion meieri og seniculus (arter af kløver (Trifolium sp.)) - dækvingerne er bredest på midten, ikke pæreformede

Apion pubescens (Gul Kløver) - dækvingerne er bredest på midten, ikke pæreformede

Der er en del øvrige sorte arter, men de adskiller sig på endnu flere punkter end ovenstående og bør derfor ikke kunne forveksles.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig og er kendt fra alle dele af landet.
Apion curtirostre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er aktiv i det meste af sommerhalvåret. Om vinteren kan den findes overvintrende i mos, løv og mm.

Tidsmæssig fordeling

af Apion curtirostre baseret på Naturbasens observationer:
Apion curtirostre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Apion curtirostre - månedlig fordeling

Biologi

: Lever på Rumex sp. Larven udvikles i stænglen.

Som andre Apion-arter lader den sig falde fra værtsplanten ved forstyrrelse. Derfor eftersøges de let ved at banke foderplanten hvor en hvid bakke eller balje, hvor de vil være lette at få øje på.

Levested

: Lysåbne eller relativt lysåbne lokaliteter med forekomst af foderplanterne. Den forekommer også på agerjord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gønget, H. 1997. The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe. Fauna Entomologica Scandinavica

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

De senest indberettede arter i Naturbasen: