:Længde: 11-14 mm. En stor blødvinge. Forhovedet er rødgult, baghovedet sort, og pronotum er rødgult - uden sort plet Scutellum og vingedækker samt mellem- og bagbryst sorte, hvorimod forbryst og bug er rødgule. Antenner sorte med rødgul basis. Benene er rødgule, men alle led undtagen lårene kan dog være mørke. Hovedet er over øjnene lidt smallere end pronotum, som er lidt eller noget bredere end langt. Siderne er rundede og baghjørnerne afrundede. Over skuldrene er vingedækkerne lidt bredere end pronotum.
:Hos denne art findes en yderst sjælden mørkbenet form, som til forveksling kan minde meget om Stor blødvinge, men som dog mangler dennes mørke pronotum-plet og også er slankere end Stor blødvinge.
Netop disse sjældne mørkbenede individer (en håndfuld eksemplarer findes i Zoologisk Museums samling) har samtidig også temmelig mørk bagkrop, hvilket også adskiller dem fra Stor blødvinge.
:De nærmeste generelle forvekslingsmuligheder er Stor blødvinge(C. fusca) og C. rustica, som imidlertid har en sort plet på pronotum og normalt er lidt større.
Gul blødvinge, (Cantharis livida) var. rufipes ligner til forveksling, men baghovedet hos denne art er ensfarvet rødgult, mens det hos C. pellucida altid er helt sort.
Udbredelse
:Arten er udbredt over hele landet, dog er den noget fåtallig i Vestjylland.
Hvornår ses den?
:De voksne blødvinger ses fra maj til juli, oftest med en top i begyndelsen af perioden.
Tidsmæssig fordeling
af Cantharis pellucida baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.
De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.
Levested
:Overalt i åbent land med blandet løvskov og urter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.