:Længde: 2,8-3,7 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er sort med spredt og nedliggende grågul behåring. Dækvingespidsen er ofte svagt rødlig. Benene er sorte med rødlige fødder og følehornene er sorte med delvist rødligt 1. følehornsled.
Kroppen er langstrakt. Lårene er fint tandede. Følehornenes 2. led er ca. så langt som de efterfølgende 3 led tilsammen og kun lidt kortere end 1. led. Snuden er slank og stærkt krummet. Pronotum er lidt bredere end langt samt fint og tæt punkteret med noget rundede sider. Dækvingerne er en anelse bredere end pronotum og har kraftige punktstriber.
:Der er flere andre aflange og sorte snudebille-arter, men de er ret lette at adskille fra M. pyraster. De mest relevante gennemås her.
Mecinus heydeni adskilles ved at have metalblåt skær på dækvingerne, kortere 2. følehornsled, sorte fødder mm. Desuden er den slankere og mindre (1,9-2,3 mm).
Mecinus collaris kan overfladisk ligne, men den er noget bredere, har meget kraftigere og næsten lige snude samt hvid eller gullig skælklædning bagerst på pronotum.
Limnobaris t-album og L. dolorosa ligner i kropsform, men adskilles at have mørkere fødder og blankere krop med en række af kraftige hår i hvert stribemellemrum. Derudover har de længere og sort 1. følehornsled.
Endelig kan arter af slægten Magdalis også være en forvekslingsmulighed. De adskilles ved at have sorte fødder, længere 1. følehornsled, længere følehornskølle, ubehåret krop mm. Desuden findes disse normalt i træer og buske, mens M. pyraster lever ved jordoverfladen.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Arten er mest talrig om foråret og sommeren, men den kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Mecinus pyraster baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
