Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen
  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen

Kendetegn

: En lille bille som måler 5-7 mm i længden og 4-5 mm i bredden. Kroppen er oval og flad. Adulte har en metallisk gylden farve med mørke pletter og røde spots på de hårde dækvinger (elytra). På engelsk hedder den Mottled Tortoise Beetle (Plettet skildpaddebille).

Larven er op til et par millimeter lang, og er dækket af en masse tornagtige fremspring, som giver larven en vis grad af camouflage og beskyttelse. Udover dette konstruerer de et fækalskjold bestående af deres egne exuviae, smulder og fækalier, som de bærer på ryggen som en parasol. Dette får larven til at ligne et fugleekskrement.

Deloyala guttata
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Vestergård Petersen

Udbredelse

: Fra Danmark er der kun et fund fra Horsens 8. marts 2025, som dukkede op i en afskåret blomst fra Nordamerika. Dette er tilsyneladende det først fund i Vesteuropa.

Det er en Nordamerikansk art, som også findes i Canada, Mellemamerika og Caribien. Kun enkelte fund fra Sydøstasien og Australien.

Deloyala guttata - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra forår til efterår i sit oprindelsesområde. Den er dagaktiv.

Hvis man skal finde den herhjemme må det være i planter/ blomster fra det amerikanske kontinent.

Tidsmæssig fordeling

af Deloyala guttata baseret på Naturbasens observationer:
Deloyala guttata - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Deloyala guttata - månedlig fordeling

Biologi

: De adulte overvintrer på beskyttede steder, under bark / i haveaffald, førend de kommer frem i foråret for at yngle. Hunnen lægger 15-30 beige eller hvide æg, ofte med røde knolde. De lægges på undersiden af værtsplanten, og klækker efter 7-10 dage. Larverne er mat gule til brune / grønne med sort hoved og stive hår / børster og en markant anal fork der fastholder fækalier som et defensivt skjold.

Den har fuldstændig metamorphose og har en livscyklus med æg, larve, puppe og adult ( voksen ) stadie.

Den har 4 – 5 larvestadier, som ialt varer 10-13 dage. I det sidste stadie er fækalieskjoldet mere fremtrædende, og bliver foldet frem mod kroppen frem til forpupning.

Puppen er 4-5 mm i længden, og er fastgjort til værtsplanten med et forankringspunkt (cremaster). Forpupningen tager 6- 8 dage.

Hele cyklusen fra æg til adult tager 26-32 dage under gunstige forhold.

Larverne lever af blade som de skelleterer ved at spise de bløde dele mellem bladstrengene. De voksne biller laver irregulære eller halv-cirkulære huller i løvet.

Hvis den adulte bille bliver truet af en prædator, lader den sig falde ned og spiller død, en adfærd der også hedder thanatosis.

Levested

: I sit oprindelsesområde findes den i åbne, solrige habitater som marker, enge, haver parker, græsplæner og vejrabatter. Det er ofte i forbindelse med landbrugsjord eller delvis urbaniserede områder som har indslag af dens værtsplanter. Det er især snerler, som Gærde Snerle og Ager Snerle, men også sød kartoffel. Den er meget tolerant over for forskellige grader af fugtighed, men undgår stærk skygge og deciderede vådområder.

Trusler

: Den er tilsyneladende kun en lille trussel mod landbrug og havekultur, blandt andet på grund af dens lave populationstæthed og mangel på synkroniseret fremkomst.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: