Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg

Atlas

: Blåhjort overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Blåhjorten er en lille, flad hjortebille, der bliver 9-14 mm i kropslængde, og den er dermed Danmarks mindste hjortebille. Dens generelle udseende kan minde om en løbebilles, og den er også noget mere livlig end sine slægtninge bøghjort og valsehjort. Hovedet er aflangt og ikke bredt, fladt og rektangulært som hos hanner af eghjort eller bøghjort, og det er karakteristisk indbugtet foran ved kæberne. Antennerne er lange med store, kammede lameller yderst, og har det typiske "hjortebille-knæk". Forbrystet er lettere hvælvet med tydelige siderande, og dækvingerne er let hvælvede og parallelsidede. Hoved, forbryst og dækvinger er forsynede med en grov, nubret punktering. Blåhjorten er kun lettere kønsdimorf, og oversiden har en smuk metalskinnende farve med et blåligt skær hos hannen og grønligt skær hos hunnen. Hanner har også lidt større kæber end hunner, og antennernes sanselameller er ligeledes en smule større og mere tydeligt kammede i forhold til hunnernes. Kroppens underside er sortfarvet, og de relativt korte ben er ligeledes sorte eller mørkebrune med metalskær hos hannerne, mens hunnerne nogle gange kan have brunlige ben og underside.
Blåhjort
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jakob Bock

Variation

: Arten varierer ikke meget, ud over den ovennævnte variation i kønnenes metalfarver.

Forveksling

: Blåhjorten er meget karakteristisk, og bør ikke kunne forveksles med andre danske biller. Som nævnt kan den overfladisk minde om en mindre, metalskinnende løbebille, men de karakteristiske hjortebilleantenner gør, at man let kan se forskel.

Udbredelse

: I Europa findes foruden blåhjorten yderligere to arter af slægten Platycerus, den lidt større og vidt udbredte P. caprea samt P. spinifer, der er endemisk på den Iberiske halvø og hist og her i det sydlige Frankrig. Blåhjorten kan kendes fra sin nære slægtning P. caprea ved, at sidstnævnte er en smule større og kraftigere bygget, har lidt kraftigere kæber (kan nærmest kun erkendes hos hannerne), og at blåhjorten har en mere regelmæssig og tættere punktering på forbrystets overside. Det tydeligste kendetegn er dog forbrystets markante siderand, der hos blåhjorten har en tydelig køl, der fortsætter om langs forbrystets bagrand, mens den bliver utydelig eller helt forsvinder bagerst hos P. caprea. Blåhjorten er vidt udbredt i Europa og Nordafrika, og dens udbredelsesområde strækker sig mod øst til den vestlige del af Nærorienten. Den synes at være udbredt men ret sporadisk forekommende i mange europæiske lande. I Danmark regnes blåhjorten for at være ret almindelig og udbredt på øerne og i løvskovsbæltet i det østlige Jylland, mens den er langt mindre hyppig i Vest- og Nordjylland. På den danske rødliste regnes arten for ikke truet (Least Concern), og den vurderes ikke, at have undergået nogen nævneværdig bestandsnedgang i nyere tid, men ældre fundsteder synes dog at vise en større udbredelse for arten tidligere, end det formentlig er tilfældet i dag. Det moderne skovbrugs fjernelse af dødt ved fra skovene, og tidligere tiders satsninger på monokulturer af primært nåletræ, har uden tvivl bevirket en tilbagegang for arten mange steder både i Danmark og i andre europæiske lande. I Storbritannien er arten formentlig uddød indenfor det seneste århundrede, og der er ikke mange fund af den, men der kendes spredte fund fra Bristol, Windsor og Oxfordshire. Arten synes dog altid at have været en sjældenhed i England.
Blåhjort - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne biller kan findes inde i trøskede stubbe og stammer af forskellige løvtræer om efteråret og vinteren. De kan findes frit fremme på stubbene eller sværmende på solrige dage omkring nyudsprungne løvtræer i maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Blåhjort baseret på Naturbasens observationer:
Blåhjort - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blåhjort - månedlig fordeling

Biologi

: I modsætning til sine slægtninge bøghjort og valsehjort fører blåhjorten ikke en relativt skjult tilværelse, men kan tit opleves frit fremme, når den i solskin sværmer omkring løvtræer i forsommeren. Dyrene yngler i hvidtrøskede stubbe, stammer og større nedfaldne grene af en række forskellige løvtræer, typisk med et righoldigt indhold af vednedbrydende svampe, der er vigtige for larvernes trivsel. Arten er fortrinsvis knyttet til bøg og eg, men kendes også fra en række andre løvtræer som ask, avnbøg, birk, lind og æble, sjældnere fra større træagtige buske som hvidtjørn og slåen, og en gang imellem også fra nåletræ. Imagines kommer frem fra puppen i eftersommeren, men forbliver inde i puppehulen indtil næste forår, hvor de således kan findes hele vinteren over. Næste forår kommer de frem, ofte i begyndelsen af maj, men hvis foråret har været lunt i slutningen af april. Dyrene søger mod nyudsprungne træer, hyppigst bøg, eg og ask, men også en række andre løvtræer, hvor de kan ses sværme frit omkring i solskinnet, mens de æder af blade og knopper. På gode lokaliteter kan blåhjorten være meget talrig især fra midten af maj til begyndelsen af juni. I denne periode topper flyvetiden, og hyppigheden aftager gradvist i løbet af juni måned, og flyvetiden ophører i begyndelsen af juli måned. Dyrene kan tit ses parre sig frit fremme, og hunnen søger mod hvidtrøskede stubbe og stammer, hvor hun gnaver sig ind i veddet, og lægger æg. Larven lever af veddet, men kan ikke selv fordøje cellulosen, og får derfor næring fra særlige cellulosenedbrydende bakterier i den bagerste del af tarmen. Imidlertid vides tilstedeværelsen af svampe i træet at have afgørende betydning for larvernes trivsel hos en lang række hjortebiller, og uden disse kan larverne simpelthen ikke overleve. Dette mens også at være tilfældet for blåhjorten. Larvens udvikling tager formentlig to år, nogle gange tre, og den gennemgår i alt tre stadier indtil den forpupper sig i en udgnavet hule i veddet i juli-august.

Levested

: Blåhjorten er primært knyttet til løvskove på federe jorde, men den er ikke kræsen i sit biotopvalg, og kan derfor også ses i parker, alleer, gamle haver, frugtplantager, eller på enge og overdrev med ældre bevoksninger af slåen eller hvidtjørn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Allen, A.A. (1970): Entomologists record and journal of variation. T. Buncle & Co. Ltd., Arbroath, Angus.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hodge, P.J. & Jones, R.A. (1995): New British beetles: species not in Joys Practical Handbook. British Entomological & Natural History Society, Reading.

Klausnitzer, B. & Sprecher-Uebersax, E. (2008): Die Hirschkafer oder Schröter (Lucanidae). Neue Brehm-Bucherei. Band 551. Westarp Wissenschaften, Magdeburg.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Lyneborg, L. (1976): Biller i farver. Politikens Forlag.

Telnov, D. Lucanide (Coleoptera) of the Baltic Sea Region and adjacent territories. Entomological Society of Latvia, the Section of Coleopterology, online publ. pp. 4-35.

De senest indberettede arter i Naturbasen: