:Længde: op imod 30 mm. En stor løbebille med et tydeligt violet skær. Kanten af dækvingerne er ofte lidt klarere i farven end inde midt på. Dækvingerne synes helt glatte.
Larven har som de andre Carabus et "gevir" på bagerste led, og adskiller sig fra de andre på det rødlige hoved og bagerste led.
:Farveglansen kan variere en smule, men normalt dog inden for det violette.
Forveksling
:Arten kan meget let forveksles med den sjældne art, Glat løber, (Carabus glabratus), og man bør altid checke næstsidste led af læbepalperne, som hos Violetrandet løber har adskillige hår, mens Glat løber kun har to hår på dette led.
Udbredelse
:Violetrandet løber er udbredt i den østlige del af landet, men noget mere sjælden mod vest. Den er almindelig overalt i Skandinavien.
Hvornår ses den?
:Arten kan ses året igennem, om vinteren bl.a. under skovarbejde
Tidsmæssig fordeling
af Violetrandet Løber baseret på Naturbasens observationer:
:Arten yngler om i sensommeren, men da nogle individer yngler flere gange og overvintrer, kan Violetrandet løber altså træffes året igennem. Den ernærer sig som rovdyr og spiser alt, den kan overmande, herunder meget gerne regnorm.
Levested
:Violetrandet løber findes især i skov, både nåle- og løvskov, men den kan også træffes i agerland under tilgroning, f.eks. på sandmarker og i skovrejsningsområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
