:IMAGO: Dyndløberen (Carabus clathratus) er en sort bille, med et på oversiden bronzeagtigt, af og til grønligt metalskær. Vingedækkerne er besat med nogle store, dybe og gyldne gruber, der oftest er kobberfarvede. Vingedækkerne har hvert 3 kraftigt ophøjede længderibber. Pronotum punkteret eller ryketpunkteret. Hovedet er glat, fint punkteret. Følehorn, underside og ben sorte. Længde 22-27 mm.
LARVE: Larvens farve sort, kropsformen bred. Hovedet og rygskjoldene fint og uregelmæssigt netridsede. Niende bagkropsled og halevedhængende groft kornede. Mundskjoldet er dybt udhulet, tværrynket med fremtrukket og indbugtet spids. På hver side med en køl. Følehornene lige så lange som kindbakkerne, 2. følehornsled en halv gang længere end første, 3. led lige så langt som 1. Kindbakkernes tand så bred som spidsen. Halevedhængene meget kraftige, takkerne lige store. Op til 30 mm.
:IMAGO: De danske biller er af underarten jansoni, som er en del mindre og på vingedækkerne mere hvælvet end nominatformen. Indenfor den "danske" underart er der variation i punktering af pronotum, farven af oversidens metalskær og farven på pronotums gruber.
Forveksling
:IMAGO: Kan muligvis forveksles med Guldpletløber (Carabus hortensis), men denne mangler dog de kraftigt ophøjede længderibber på vingedækkerne, oversidens metalskær. Derudover er vingedækkernes gruber hos Guldpletløber mindre.
LARVE: Larven kan forveksles med flere andre larver fra slægten Carabus.
Udbredelse
:Dyndløberen er sjælden i Danmark. Den er dog gennem tiden fundet spredt ud i det meste af landet, bortset fra Bornholm, hvor den endnu ikke er fundet.
Hvornår ses den?
:IMAGO: Imago er mest talrig i maj, men kan findes fra marts og indtil juli.
LARVE: Larven kan findes om foråret og i den tidlige sommer, da det er der, hvor formeringen foregår.
Tidsmæssig fordeling
af Dyndløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:IMAGO: Imago lever som rovdyr og foretrækker fugtige områder, helst moseenge og fugtige strandfælleder. Overvintrer som imago nedgravet i et hulrum under en sten eller rod. Den voksne bille jager af og til i og under vandet for at skaffe sig føde.
LARVE: Larven er også rovdyr og lever skjult i de øverste jordlag. På marker, særligt ved vandet.
Levested
:IMAGO: Fugtige områder, primært moseenge og fugtige strandfælleder. Om vinteren nedgravet i hulrum under sten eller rødder.
LARVE: På marker, særligt ved vandet. I de øverste jordlag.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
