:Længde: 9-12 mm. Benene er sorte. Følehornene er ligeledes sorte, dog undertiden med rødbrun rod, 7. led er ikke eller kun meget lidt bredere end 6. led. Hoved og pronotum er tæt hvidgråt eller gulligt behårede, pronotum dog med iblandede tyndt sort behårede pletter. Scutellum har udbredt gul behåring, også på midten, bagtil med to små mørkt behårede pletter. Dækvingerne er matte med fin og spredt punktur og 3 længderibber foruden sømribben. Skulderen er afrundet og spidsen er hos hannen afstudset, hos hunnen svagt tilspidset.
:Den største forvekslingsmulighed vil være den almindeligere Lappet ådselbille (Thanatophilus sinuatus). Den adskilles ved at have tandformet fremstående skuldervinkel, og ved at scutellum kun er gult behåret langs siderne uden to mørkt behårede pletter. I øvrigt har den mere tværbredt 7. følehornsled som er meget bredere end 6. led. Hunnen er yderligere kendetegnet ved at dækvingerne bagtil er tydeligt tilspidset med en kraftig indbugtning på ydersiden
Rynket ådselbille (Thanatophilus rugosus) kan også forveksles, men den er kendelig ved dækvingernes mange blanke og flade knuder.
Matsort ådselbille (Aclypea opaca) adskiller sig ved at være gult behåret på hele oversiden, og har i øvrigt en anderledes kropsbygning, blandt andet er hovedet bredere og ikke pludseligt tilsmalnet bag øjnene som hos Thanatophilus-arterne.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Vestjylland og Bornholm. På Fyn er den ikke fundet efter 1960. En sjælden art, som i Danmark er rødlistet NT.
Hvornår ses den?
:April-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Strandådselbille baseret på Naturbasens observationer:
:Stiller større krav til levestedet end slægtens andre arter, idet den foretrækker lysåben, gerne sandet bund, f.eks. ved søbredder, strande, strandenge og strandoverdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
