:Længde: 14-18 mm. En stor smælder. Oversiden er metalgrøn eller messingfarvet med tynd og kort gul behåring.
Hannen har tydeligt kamdannede følehorn, mens hunnen har savtakkede følehorn.
Pronotum har en kraftig og bred længdemidtfure, og er tæt og ret kraftigt punkteret med langt bagudtrukne og spidse baghjørner. Hos hannen er pronotum lidt længere end bredt, hos hunnen så langt som bredt. Dækvingernes stribemellemrum er fint og spredt punkterede. Ben og følehorn er sorte.
:Hannen er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre danske arter.
Hunnerne vil kunne forveksles med Actenicerus sjaelandicus som kan ligne i form og farve. Denne adskiller sig dog fra pectinicornis ved kun at have en smal længdemidtfure på pronotum, som er begrænset til den bagerste del. Desuden har den mere tydelig og grå behåring, som oftest på dækvingerne er fortættet til spredte pletter. Endelig er kroppens overside mere bronzefarvet.
Den stærkt varierende Selatosomus aeneus (Kobbersmælder) kan også ligne ved første øjekast, men den har ikke savtakkede følehorn og mangler helt længdemidtfure på pronotum
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-juli, hyppigst sidst i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Kamhornet Smælder baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i jorden ved planterødder, især på skovenge. Kan findes siddende på diverse planter, heriblandt skærmplanter. Kan også findes under sten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
